Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om bændeltangens (Zostera Marina) aars-produktion i de danske farvande
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Siden det blev mig klart, at Havbundens Dyreliv i vore Vande faar sin
Hovednæring fra Kysternes Plantevækst (Report. Dan. Biol. Station XX 1911), har det
været mig magtpaaliggende at faa en Forestilling om, hvor stor en Vægt-Mængde
denne Plantevækst aarlig producerer hos os; og da sikkert ingen anden Plante spiller
en blot tilnærmelsesvis saa stor Rolle her som Bændeltangen (Zostera marina), har
jeg særlig rettet min Opmærksomhed paa at studere dens Aarsproduktion.
Allerede i Report XVI 1908 har C. H. Ostenfeld skrevet om denne Plantes
Vækstforhold og Udbredelse i Danmark, men han kom kun en passant ind
paa Bestemmelsen af Aars-Produktionen. Vel havde han forsøgt at bestemme Antallet
af Blade, der produceres paa hvert Skud om Aaret; men det ham til Raadighed
staaende Materiale viste kun med Sikkerhed, at det længste Blad skifter Plads 4—6
Gange i Løbet af Sommerhalvaaret. Han udtaler derfor med stor Reservation,
at det aarlig frembragte Bladantal muligvis er fra 4—6. Jeg tror, at man vanskelig
ved at studere de hurtig affaldende Blade kommer længere med denne Sag; thi
Bændeltangen bærer kun 3—6 og oftest kun 4—5 fuldt udvoksede Blade ad Gangen.
Jeg har derfor søgt paa en anden Maade at komme dette Spørgsmaal om det
aarlig producerede Bladantal nærmere, nemlig ved Studiet af Rodstokkenes
Ledantal; thi man ved, at der til hvert Led paa Rodstokken svarer et Blad. Det var
den saa meget i de senere Aar benyttede Bundhenter, der bragte mig ind paa denne
Tanke; med Bundhentere optages der nemlig altid store Mængder af Rodstokke, naar
de benyttes i Bændeltangs-Regionen, og naar disse omhyggelig skylles med rislende
Vand fra en Pumpe, kan man ofte forskaffe sig temmelig lange og vel holdte
Rodstokke, paa hvilke et større eller mindre Antal Led, ofte over 20, kan undersøges.
En af de første Gange, jeg saa saadanne lange Rodstokke, var 17. Oktober 1911 i
Thisted Bredning, senere har jeg fundet dem mange Gange. En saadan lang Rodstok
er afbildet her, taget i Ebeltoft Vig 18. Maj 1912 (se Figur 1, pag. 4); den har 26 Led;
de 4 ældste er lange, derefter følger 5 kortere Led, derefter 9 længere, derpaa 6 kortere
og endelig 3 længere med to Sideskud foruden Hovedskuddet; et ældre Sideskud ses
at have været anlagt tidligere. Det er forholdsvis sjældent at faa fat paa saa lange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
