Mindeskrift i anledning af hundredaaret for Japetus Steenstrups fødsel / IX. Om bændeltangens (Zostera Marina) aars-produktion i de danske farvande / 4 (1914) Author: Hector Jungersen, Eugen Warming Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om bændeltangens (Zostera Marina) aars-produktion i de danske farvande

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Rodstokke, eller rettere Rodstokke med saa mange Led; de ældre Led falder i Regelen
tidligere hen. Paa de nævnte Tidspunkter fandt jeg flere andre Rodstokke, der ogsaa
var temmelig lange, og straks faldt den Tanke mig ind, at Grupperne med lange Led,
paa Fig. 1 henholdsvis en paa 4 Led og en paa 9 samt den sidste paa 3, maa være
dannede i den lyse Sommertid, de andre med kortere Led henholdsvis paa 5 og 5 Led til
mindre gunstige Tider. Jeg skal nu bevise, at det virkelig ogsaa forholder sig
saaledes; tilfældige Aarsager, saasom Overlejring af Planterester o. l. kunde jo tænkes at
have frembragt en daarlig Vækst til forskellige Tidspunkter.

Figur 1. Rodstok af Zostera fra Ebeltoft Vig 18. Mai 1912. (Omtrent halv naturlig Længde).

Er de lange Led et Sommerfænomen, sluttede jeg, skal alle Rodstokke om
Sommeren have lange Led nær Skudspidsen, og er de korte Led et Fænomen fra mindre
gunstige Aarstider, skal alle Rodstokke have korte Led om Vinteren, samt maaske
om Efteraaret sent og om Foraaret tidligt. For at prøve denne Teoris Holdbarhed
lod jeg den 21. December 1911 ved Hvidegrunden i Nyborg Fjord en Del Rodstokke
optage; de længste af dem er maalt paa Tabel 1 pg. 5. De yngste Led staar længst
til venstre paa Tabellen, og de hvide, alleryngste Led, hvoraf der var 2 eller 1, er ikke
maalt med, fordi de maaske ikke var fuldt udvoksede. Som man ser, er som Regel paa
alle Rodstokkene de yngste Led korte, ofte er de ikke halvt saa lange som de længste
Led. I Februar (den 29de) 1912 optoges paa Hvidegrunden igen en Del Rodstokke
(se Tabel 2 pg. 5); her er de yngste Led alle kortere end de foregaaende; endnu i April
(10.—13.) 1912 (Tabel 3 pg. 5) gælder denne Regel; de hvide, yngste Led er heller ikke
her maalt med, men jeg har noteret, at de nu i April ofte er kendelig længere end de
foregaaende brune. Den 15. Juli 1912 (se Tabel 4 pg. 6) er Forholdet derimod ganske
anderledes; her er de hvide Led maalt med, betegnede ved * paa Tabellen; thi selv
om de ikke er fuldvoksne, er de dog i Regelen længere end de foregaaende.
Sideskuddenes Plads er angivet ved 0 og deres Led maalt særskilt. Som Regel er paa denne
Tabel de 6-—7 yngste Led længere end de nærmest foregaaende. I September (19.)
1912 (Tabel 5 pg. 6) var derimod de yngste Led, saavel de hvide som nogle af de brune,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>