Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om bændeltangens (Zostera Marina) aars-produktion i de danske farvande
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvor jeg har set Rodstokke i de sidste Aar, og det er mange Steder, har jeg iagttaget
det samme Forhold. Jeg har ikke anset det fornødent at give Tabeller netop herover;
men iøvrigt vil et Blik paa de af andre Grunde medfølgende Tabeller 6 og 7 let vise, at
Leddenes større eller mindre Længde som Regel ikke er et tilfældigt
Fænomen, men er afhængig af Aarstiden; de lange Led er Sommerled,
de korte Vinterled.
Den lange Rodstok (Fig. 1) maa altsaa tydes saaledes: De 4 ældste og lange
Led hidrører fra Sommeren 1910, de 5 følgende fra Vinteren 1910—11, derefter 9 fra
Sommeren 1911, 5 fra Vinteren 1911—12 og 3 fra Foraaret 1912.
Naar man med denne Oplysning om Leddenes efter Aarstiden forskellige Længde
vil undersøge, hvor mange Led, og altsaa ogsaa hvor mange Blade, der gennemsnitlig
dannes paa hvert Skud hvert Aar, kan man indsamle et større Antal Rodstokke og
tælle, hvor mange lange og korte Led der falder paa hvert Aar og ved Division altsaa
faa det ønskede Gennemsnitstal. Det har imidlertid vist sig, at man ikke til enhver
Tid har let ved at skaffe et passende Antal, tilstrækkelig gamle (lange) Rodstokke
tilveje til dette Brug, fordi de ældre Partier ofte bliver for skøre og ganske falder hen.
Den 5. Maj 1912 forsøgte jeg dog at gøre dette i Vejle Fjord (se Tabel 6a pg. 8),
hvor Bundforholdene syntes gode til et saadant Forsøg, fordi lange Rodstokke kom
op med Bundhenteren. Man ser af Tabellen, at næsten alle de korte Led har Nr.
3—7 (8) regnede fra venstre Side, fra Skudspidsen, at kun de 2 hvide Led og det næst
foregaaende er begyndt at blive lange, samt at der foran eller imellem disse lange
Led ofte er anlagt et Sideskud, altsaa et Foraarssideskud. Dette Sideskud
tilligemed de begyndende længere Led danner et godt Orienteringspunkt til at
bestemme, hvor Foraarsvækstperioden begynder; men ikke paa alle Lokaliteter er der
saa mange Sideskud som her. Man ser endvidere, at der findes en Mængde ældre,
lange Led fra Sommeren 1911, og at der hen imod Efteraaret ofte er dannet et eller
to Efteraarssideskud; men de sidder ikke saa regelmæssigt paa den samme Plads
som Foraarsskuddet; desværre var dog kun faa af Rodstokkene saa lange, at man
kunde tælle alle de lange Led fra Sommeren 1911. 8—12 lange Led kan man dog
tælle paa adskillige foruden de yngre Vinterled (4—5) fra Vinteren 1911—12. Jeg
tæller ikke alle de 6—7 Led, der sidder mellem Efteraarssideskuddet fra 1911 og
Foraarssideskuddet fra 1912 til Vinterled; thi som Regel kommer Foraarssideskuddet
først frem paa de længere Led, 1 eller 2 Led fra de kortere Vinterled, og
Efteraarsskuddet kommer ikke paa de længste Led, men først naar Leddene er blevet noget
kortere uden dog at have naaet Vinterleddene i Korthed. Noget senere (21. Juni 1912)
undersøgtes samme Bestand (se Tabel 6b), men da var endnu mere opløst af
Rodstokkene, 1 à 2 nye lange Led var kommet til.
For at undersøge bl. a. om Rodstokleddene holdt sig bedre til andre Aarstider
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
