Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om bændeltangens (Zostera Marina) aars-produktion i de danske farvande
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
for at finde Sideskuddene og korte Led mindst 10 Rubrikker tilbage, d. v. s. at mindst
10 Blade er frembragt her siden Foraaret, og dog er de yngste Led gennemgaaende
større end Vinterleddene, maa altsaa endnu regnes for Sommerled, saaledes som
Aarstiden jo ogsaa tyder paa, at de bør; desuden maa man huske, at de hvide endnu ej
kan betragtes som helt udvoksede.
Det kan yderligere ses af Tabellerne, at Foraarssideskuddene har frembragt til
Juli som Regel 4 Led, og de faa, der findes levende i September, op til 7 à 9 Skud efter
deres Alder; Sideskuddene plejer altid at danne et eller flere Led færre end det
tilhørende Hovedskud.
Ved Hvidegrunden maa jeg derfor antage, at der til September 1912
gennemsniltig er frembragt c. 10 Blade paa hvert Hovedskud siden April 1912.
En anden Række Undersøgelser ved Sølyst ved Nyborg har givet et ganske
lignende Resultat, kun med lidt Forandring i Vækstforholdene, fordi Bunden her var
blødere, mere mudret.
Eftersommeren i Juli, August, September eller deromkring synes saaledes at
yde de bedste Rodstokke, og jeg har derfor, ganske vist først i Oktobers Begyndelse,
1912 (paa Tabel 7 pg. 10) givet Resultatet af en Undersøgelse fra Limfjorden paa
Mudderbund i Nykøbing Bugt med det Resultat, at her er der frembragt 12 nye Led siden
de korte Foraarsleds Fremkomst. Som en almindelig Regel mener jeg derfor, at man
kan regne, at Bændeltangen i Sommerhalvaaret frembringer c. 10 Blade paa hvert
Hovedskud.
Vi kommer nu til det for mig vigtigste Spørgsmaal, nemlig hvor meget
organisk Stof frembringer Bændeltangen i danske Farvande aarlig?
Dette Spørgsmaal falder i 3 Dele:
1. Hvor megen Bændeltang findes der til en given Tid paa et givet Areal?
(1 m2). Den øjeblikkelige Bestand.
2. Hvor meget produceres der aarlig paa et givet Areal? (1 m2).
Aarsproduktionen.
3. Hvor meget produceres der aarligt i alle danske Vande tilsammen? Den
samlede danske Aarsproduktion.
Det første af disse Spørgsmaal kan løses paa forskellige Maader og forholdsvis
let, naar der ikke forlanges nogen meget stor Nøjagtighed; om en saadan er der her
ikke Tale, da der i det følgende, før Hovedresultatet naas, dog alligevel kun kan regnes
med tilnærmede Størrelser. Paa lavt Vand kan man med 4 Pæle afmærke et Areal
paa 1 m2, og med en Rive eller et lignende Instrument optage al den der voksende
Bændeltang og veje den; et saadant Forsøg er udført 6. September 1911 i Nykøbing
Bugt i Limfjorden og et andet 14. September 1911 i Svendborg Sund (se Tabel 8 pg. 11).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
