Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- 1. MARSUPELLA-HEDE
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1. MARSUPELLA-HEDE.
Heden kræver Snedækning om Vinteren, megen Fugtighed og Læ, skriver N.
Hartz i „Meddelelser om Grønland” (XVIII, S. 306, 1895). Dette gælder
ikke alene om Grønlands Heder, men lige saa godt om de danske, og selv om vi
her hjemme ikke har Føhnvind at regne med, gives der dog paa de jydske Heder
Steder nok, hvor Sneen ikke kan ligge ret længe ad Gangen, fordi den fejes bort
af Vinden. Saadanne Steder er f. Eks. Overfladen af Bakkernes fremspringende
Aase, her kan danne sig bare, gruset-sandede, større eller mindre Pletter i
Lyngheden. Er Jordbunden tillige noget leret, bliver Sne og Regnvand staaende her i
et tyndt Lag en Tid lang om Vinteren og Foraaret. Om Sommeren er disse Pletter
tørre og tage sig ud som vegetationsfattige Pletter af Fjældmark. Ser man nøje til,
kan det dog hænde, at man der finder de indtørrede lave, næsten sorte, ganske
flade Puder af Marsupella Funckii (W. M.) Lindb. eller de i Regelen mere brune
og grove Puder af Marsupella emarginata (Phrh.) Dum. Det er smaa Marsupelleta,
svarende til de arktiske Cesieta i de Cesia-Heder[1], der meget hyppigt findes i
arktiske og alpine Egne, netop paa saadanne Steder, som næsten hele Vinteren er
snebare. Medens man i de arktiske Cesieta i Regelen finder flere Busklaver og
spredte Individer af f. Eks. Diapensia lapponica, Azalea procumbens, Salix herbacea
og Empetrum nigrum, som krybe eller brede sig fladt ud over Jorden, har vi i de
jydske Marsupelleta kun lidt Empetrum og Calluna, Cornicularia aculeata og en eller
anden Cladonia.
Jeg har set saadanne diminutive Marsupella-Heder i Lyngheden paa
Lerup-Bakke i Vendsyssel, dels paa de imod Syd fremspringende Aase V. for Lundegaard,
hvor de var bedst udviklede og dannede af Marsupella-Funckii og lidt M. emarginata,
dels nær ved den østlige Rand af Fosdalen, ikke langt fra dennes Munding, her
udelukkende repræsenteret af M. emarginata i en lav, noget mørk Form. Det første
Sted er eller vil Heden blive beplantet, og saa er denne interessante Lokalitet
ødelagt. Men der er jo altid en Mulighed for at kunne finde saadanne Marsupelleta
[1] C. Jensen: „Die Moosvereine des Sarekgebietes” i Naturwissenschaftl. Untersuch. des
Sarekgebietes in Schwedisch Lappland. Bd. III, Lief. 3, S. 263.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 11:29:30 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/japetus100/xi/0003.html
