Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- 1. MARSUPELLA-HEDE
- 2. GRIMMIA-HEDE
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
andet Steds i Jylland, f. Eks. paa Øen Fur, hvor M. Funckii iflg. Th. Jensen[1] er
fundet paa Hedebund, hvis Stedet da ikke ogsaa der er beplantet.
Disse to Marsupella-Arter høre ganske vist ikke til den egentlige Cesia-Typus,
saaledes som den beskrives af Arnell[2], men staar dog denne meget nær, især M.
Funckii, som er traadfin, med opret-aabne Blade og som danner temmelig tætte,
meget lave Puder.
2. GRIMMIA-HEDE.
Denne sammensættes af Grimmia-Arter, som vokse paa en tør og næringsfattig
Bund, d. v. s. en sandet, gruset, stenet, slet ikke eller kun i meget ringe Grad ler-
eller muldblandet, kalkfri eller næsten kalkfri Bund. De kan paa saadanne Steder
danne særegne Samlag eller Associationer, naar de optræde i saa stor Mængde, at
de give det paagældende Sted eller Egnen et særegent Præg. Grimmia-Heden er i
sin mest udprægede og udbredte Facies, Gr. hypnoides-Facies, en oceanisk-alpin
Association, som er meget udbredt i de nordatlantisk-arktiske og subarktiske Egne, fra
den alpine Region og omtrent ned til Havets Niveau, dog mest udpræget og af
størst Udstrækning paa Fjældene. Saa vidt mig bekendt er det Helgi Jonsson,
der først har udskilt og givet Grimmia-Heden Navn som en særegen Association,
nemlig i sin interessante Afhandling „Studier over Øst-Islands Vegetation“[3]. Han
skildrer her Grimmia-Heden i Øst-Island, og da denne Skildring er særdeles træffende
for en Gr. hypnoides-Facies, skal jeg tillade mig at anføre følgende, idet jeg
forøvrigt henviser til hans Afhandling: „Grimmia-Arterne, i størst Mængde
Grimmiahypnoides, danne flere Steder et tæt Dække paa Strækninger af forskellig Størrelse,
undertiden meget store Strækninger — — . Paa disse Steder er det Mosvegetationen,
med sin graa eller graaliggrønne Farve, der karakteriserer Landskabet. Fra Fjeldets
øverste Spids strækker Mosdækket sig undertiden næsten lige til Havet – –.
Indblandede i Grimmia-Heden forekommer vistnok de fleste Steder forskellige Planter
spredte hist og her uden at spille nogen særlig Rolle, undtagen paa de Steder, hvor
man har Overgangsformer. Grimmia-Heden kan saaledes sammenlignes med
Fjeldmarken, idet Mosdækket svarer til Fjeldmarkens stenede eller grusede Bund; i begge
forekomme forskellige Planter spredte hist og her. Mosdækkets Betydning for
Jordbundsdannelsen er overordentlig stor, idet Mosserne baade udfylde Hulningerne
mellem Stenene og ogsaa begrave de mindre Stene; ved Mossernes Forraadnelse
dannes saa en Jordbund, hvor andre Planter snart indfinde sig og faa Overtaget. I
Grimmia-Heden gaar Jordbundsdannelsen meget raskere for sig end i Fjeldmarken“.
[1] „Conspectus Hepaticarum Daniae“ i Bot. Tidsskr., 1. Bind, S. 157.
[2] Svensk Botan. Tidskr., Bd. 1, S. 123.
[3] Botan. Tidskr., 20. Bd., 1. Hæfte, S. 70.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 11:29:30 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/japetus100/xi/0004.html
