Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forord
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Paa en lav Kyst er der som oftest et Bælte, som af og til eller i alt Fald ved Springtids
Højvande overskylles af Havet. Bæltets Vegetation varierer efter Bundens
Beskaffenhed. Er Bunden Sand, bærer den Strandsandvegetationen, som her ikke skal omtales. Er
Bunden derimod Lerbund, findes der tæppedannende Vegetation af Gramineer, navnlig
Glyceria maritima, hvor Bunden er forholdsvis tør, og af Cyperaceer, navnlig Carex Lyngbyei,
hvor Bunden er vaad, d. e. hvor Grundvandet naar helt op i Vegetationsdækket. En
saadan Graminé- og Cyperacé-Vegetation, der af og til regelmæssigt overskylles af Havet,
faar derved et ejendommeligt Præg og kan godt betegnes som Strandeng. Strandengens
Hovedarter er faa, men de optræde i store Mængder, og Vegetationens Sammensætning
af Arter varierer med Bundens Vandindhold, som allerede berørt.
Der er hidtil meget lidt skrevet om Strandengens Udbredelse i Island og dens
Vegetation. Den omtales dog kort paa Snæfellsnes (H. Jónsson, 1900 pag. 52), hvor den
fandtes pletvis udbredt hist og her, og kun paa et enkelt Sted, Stakkhamar, fandtes
en veludviklet Glyceria maritima-Association. Da jeg i Aaret 1905 rejste gennem Egnen
Mýrar ved Faxaflói i Sydvest-Island, traf jeg denne Vegetation meget udbredt langs
Kysterne, hvad der ogsaa var at vente, da Stranden mange Steder er saa lav, at den
regelmæssigt overskylles af Havet. Paa disse flade Kyster er der en stadig Kamp mellem
Havet og Landet, og mange Steder ser man, at Landvegetationon maa vige tilbage, og
Havet danner Bugter og Vige, hvor der før har været Sænkninger bevoksede med
Cyperaceer. Adskillige Steder kan man se, hvorledes den oprindelige Vegetation gaar til
Grunde, idet den forsvinder pletvis, først paa fremragende Steder som Tuer og andre
Forhøjninger paa den Side, som vender mod Havet, og ofte viser det sig, at disse døde
eller døende Partier er dækkede med et hvidt Saltlag. I Sænkninger og paa jævn Bund
mærkes ikke døde Partier, saa længe det kun drejer sig om Stænk eller Oversprøjtning
af Saltvand ved Højvande, men mange Steder kan man dog tydelig se, at de halofile
Samfund er i Tiltagen, medens den oprindelige Landvegetation gaar tilbage. Herved
bliver Vegetationen mere blandet, og man kan saaledes mellem Glyceria maritima træffe
Arter, som ikke der er paa sin rette Plads.
Som Eksempel paa Ødelæggelse af Land i større Stil kan Bugten ved Præstegaarden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
