Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forord
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Borg anføres. Ved Springtids Højvande viser sig her en lille Fjord helt op til Gaarden.
Ved Lavvande er den helt tørlagt til henimod Borgarnes. Ud i denne Bugt gaar der
en Bæk, som har gravet et dybt Leje i den bløde Bund. I Bunden af dette Leje var
der et Tørvlag af 1—2 Meters Mægtighed. Udenfor Bæklejet fandt jeg det samme
Tørvlag flere Steder i Bugten under det dyndede Ler, der havde en Mægtighed af over 2 Meter.
Dette Tørv var dannet af Landplanter og lignede i alle Retninger Tørven i Moserne.
Denne Bugt har øjensynlig før været Cyperaceeng, og antagelig har Carex Lyngbyei
været dominerende. Hvor lang Tid der er gaaet siden, ved man ikke noget om, men
jeg tror dog, at man kan antage det for nogenlunde sandsynligt, at denne Bugt eller
dog i alt Fald store Dele af den har været Carex-Eng i Landnamstiden, eller for godt
1000 Aar tilbage. Et andet Eksempel paa Kystens Nedbrydning er Gaarden Knararnes.
Den var i Landnamstiden en Halvø, et Næs, som jo selve Navnet angiver. Nu er den
en Ø, som afgrænses fra Landet ved et Sund, som man under Ebbetiden kan komme
over til Hest. Man maa være godt kendt for at komme herover. Hesten vader
gennem Vandet paa Stenbund, hvor der vokser Laminarier, medens der til begge Sider
strækker sig en dyndet Zostera-Eng, hvor Hesten ikke kan klare sig. Denne »Vej« bugter
sig uregelmæssigt mellem Holme og Skær, og her har sikkert nok den sidste
Landforbindelse med Knararnes været. Her har det Ejde været, som omtales i Sagaen. Syd
for Øen, hvor Gaarden staar, er der et højt Skær, som for godt 40 Aar var en Del af
Øen, nu er der ved Nedbrydning af Kysten dannet et Sund mellem Hovedøen og Skæret.
Dette Land tørlægges under Ebben, og i Bunden er der endnu den nederste Del af
Tørvelaget. Før i Tiden har Øen desuden været meget større, og den har strakt sig helt hen
til de nærmeste Skær, som nu adskilles fra den af Zostera-Enge. Med Tiden vil hele Øen
forsvinde, og der vil blive tilbage nogle Skær adskilte af Zostera-Sunde. Saadanne
Eksempler paa Nedbrydning er der naturligvis mange flere af i denne Egn, men der findes
desuden andre Steder Tegn paa Landvinding, navnlig i Borgarfjorden, hvor Hvitá
efterhaanden ved Dyndaflejringer vil forandre store Strækninger til tørt Land. Andre Steder
i denne Egn, som f. Eks. ved Álftanes, har Sandflugten hjulpet til at udfylde mindre
Bugter.
I det lange Løb er Forholdene paa denne Kyst efter det foranførte temmelig urolige,
men fra det ene Aar til det andet er Forandringerne ikke ret store. Strandvegetationen
trives godt og gaar ind paa Landet, efter som Kysten brydes ned, derimod søger
Landvegetationen udad mod Kysten, hvor Landvinding finder Sted.
Af Strandengens Vegetation vil jeg lægge Hovedvægten paa Glyceria
maritima-Associationen og de dertil hørende »Eta« og spredtvoksende Arter, da Carex
Lyngbyei-Associationen langs Kysten egentlig kun delvis kan regnes til Strandengen og ofte er
at opfatte som Bagtroppen af den flygtende Vegetation.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
