- Project Runeberg -  Mindeskrift i anledning af hundredaaret for Japetus Steenstrups fødsel / XV. Et angrep af sommarfuglelarver paa et pilehegn /
3

(1914) Author: Hector Jungersen, Eugen Warming
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Et angrep af sommarfuglelarver paa et pilehegn

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Hvis de planteædende Insekter uhindret kunde formere sig, vilde de som Følge
af deres store Frugtbarhed i Løbet af ikke lang Tid tilintetgøre al Plantevækst
paa Landjorden. At dette ikke sker, skyldes i første Række de Insekter, der som
Rovdyr eller Snyltere ernærer sig af de planteædende. Ligesom de sidstnævnte virker
regulerende paa Plantevækstens Udbredelse, saaledes reguleres deres egen Formering
af deres naturlige Fjender.

I samme Grad, hvori Menneskets Kulturbestræbelser fører til Undertrykkelse af
visse Planter og Dyrkelse af andre, tilvejebringes der gunstigere Livsvilkaar for de
sidstnævntes, Nytteplanternes, Fjender blandt Insekterne. Og det frembyder sig
følgelig som en af Skov-, Land- og Havebrugets vigtigste Opgaver at udfinde stedse
mere virkningsfulde Midler til Bekæmpelse af disse. I saa Henseende har der i
Tidens Løb fundet en betydningsfuld Udvikling Sted fra simple Fremgangsmaader
som Indsamling af Insekterne til baade mere praktikable og effektive
Foranstaltninger.

Den Tanke, til Bekæmpelse af skadelige Insekter at anvende deres naturlige
Fjender, Rov- og Snylteinsekter, har i de sidste Tider været Genstand for en stedse
stigende Interesse. Den ses vel at have været fremme allerede i Begyndelsen af
forrige Aarhundrede, ligesom der siden vides nu og da at være foretaget Forsøg i
den angivne Retning. Men det er først i det sidste Tiaar, at der — fra amerikansk
Side — er indledet et egentligt metodisk Studium af denne „biologiske
Bekæmpelsesmaade
“, der endnu befinder sig i sit første Udviklingstrin. Den har hidtil
fortrinsvis fundet Anvendelse i saadanne Tilfælde, hvor et planteædende Insekt
udbreder sig udenfor sit oprindelige Omraade uden at ledsages af sine Fjender. En
Bekæmpelse af det paagældende Insekt ved Indførelsen af disse sidste er da
nærliggende og har i de seneste Aar med Udbytte fundet Sted paa adskillige Steder.

Men ogsaa i mange Tilfælde, hvor det drejer sig om „indfødte“ Arter, vil den
biologiske Bekæmpelsesmaade kunne benyttes, nemlig saaledes, at man saa vidt
muligt afholder sig fra Foranstaltninger, der er egnede til at skade de naturlige Fjender,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:29:40 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/japetus100/xv/0003.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free