Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Et angrep af sommarfuglelarver paa et pilehegn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
men tværtimod bestræber sig for at tilrettelægge de gunstigst mulige Vilkaar for
disse.
Muligheden for at anvende snyltende Insekter i praktiske Formaals Tjeneste har
i de senere Aar i en paafaldende Grad henledet Interessen paa dem og givet Stødet
til omfattende Studier, sigtende til at opnaa Kendskab til deres Levevis og
Udvikling. Saadant Kendskab fattedes hidtil næsten ganske. Det nittende Aarhundredes
Entomologi var, bortset fra de første Aartier, i hvilke endnu fandtes Rester af
tidligere Tiders Sans for entomologiske Studier, der gik ud over blotte Beskrivelser,
saa godt som udelukkende helliget Systematiken i dens lavere og højere Former.
Det indgaaende Kendskab til Snylternes Biologi, som er den principale
Forudsætning for en virksom Anvendelse af den her omhandlede Bekæmpelsesmaade, har det
da været forbeholdt den seneste Tid at lægge Begyndelsesgrunden til.
Danmark har hidtil næsten været forskaanet for Insektangreb, der har forvoldt
Ødelæggelser af større Omfang; i vore Skove, Marker og Haver lever dog et betydeligt
Antal Skadedyr, hvis Virksomhed afstedkommer et ikke uvæsentlig aarligt Tab. Der er
følgelig fra dansk Side god Grund til at tage Del i Bestræbelserne for at udvikle
Midlerne til skadelige Insekters Bekæmpelse. Forholdene her i Landet frembyder
ved deres Overskuelighed gode Betingelser for parasitologiske Undersøgelser, idet
Materialets kvantitative Begrænsning letter dets Behandling uden dog at udelukke
de indvundne Resultaters almene Betydning; der kan nemlig ingen Tvivl herske
om, at et Skadedyrs Angreb paa en enkelt Busk, et enkelt Træ eller en Trægruppe
giver et nøjagtigt Billede af et Angreb af samme Dyr paa en Skov eller en Plantage.
Den Opgave, der frembryder sig for Studier over skadelige Insekters Snyltere,
er dels at udrede deres Livshistorie, at klargøre, hvorledes Værten inficeres, og at
fastslaa Snylterens Udviklingscyklus — om den er værtskiftende eller ikke, osv. — , dels
at paavise Resultatet af Snylterens Virksomhed i Forhold til Værten, i hvilken Grad
den er i Stand til at modvirke sidstnævntes numeriske Forøgelse, om den alene
formaar at bringe et Angreb af Værten til Ophør, eller om dertil kræves Medvirken
af andre Snyltere.
Undersøgelser af den sidstnævnte Art kræver nødvendigvis lang Tid; Aar for
Aar maa Insektlivet paa det til Undersøgelsen udvalgte Sted observeres i det
Øjemed at konstatere de successive Forskydninger i det paagældende Insektsamfund,
hvilke Arter, der vandrer ind, og hvilke der fortrænges, samt at udrede Grundene
til disse Forskydninger.
En Række saadanne Undersøgelser har jeg anstillet paa forskellige Steder i
Nordsjælland, hvor Forholdene har forekommet mig særlig egnede dertil. Disse
Iagttagelser, af hvilke nogle paabegyndtes for omtrent 10 Aar siden, er endnu ikke ført
til en saadan Afslutning, at almindelige Resultater kan udledes deraf. Her skal kun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>