Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. De enkelte Arter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
saaledes opføres det allerede 1857 i Geinitz’ Quadersandsteinsgebirge med Steenstrup
som Forfatter.
De mindste Grene (de yngste) har ofte en noget sammentrykt Form (Tb. II. Fig. 10,
11, 13. Tb. IV. Fig. 20, 21, 27, 28) med Bægerindtrykkene paa de 2 brede Sider. De
allermindste (Tab. IV. Fig. 25, 29, 30) synes dog ofte at være pæreformede med en lille
tynd Stilk og 3—4 Bægerindtryk anbragte uregelmæssigt ved Siden af hverandre.
Undertiden smelte Bægerindtrykkene sammen, saa de danne en langstrakt Fure paa begge
Sider af Grenen uden tydelig Adskillelse mellem de enkelte Bægerindtryk (Tb. IV. Fig.
20, 21). Som Regel er imidlertid de enkelte Indtryk tydeligt adskilte ved ret brede
Mellemrum (Tab. II. Fig. 6, 7, 8, 9, 12; Tab. IV. Fig. 19, 27, 29, 30). Disse Mellemrum
er opfyldte af kornede, ophøjede Linier, der enten gaa parallele med Grenens
Længdeaxe eller danne uregelmæssige, fingeraftryklignende Figurer (Tab. IV. Fig. 15, 19, 23, 24).
Omkring hvert Bægerindtryk findes i Reglen en Række lidt større Kalkkorn, der
undertiden fortsætte sig ned paa Indersiden af Fordybningerne, men intet have med Dyrets
Mesenterialskillevægge at gøre. Antallet af disse Knuder er variabelt, men er altid langt
større end 8 (Tab. IV. Fig. 23, 27, 29, 30).
De enkelte Indtryk af Individernes Basaldel er hyppigst ganske glatte, de er ovale
af Form og har den omtalte kornede Rand, der undertiden danner kornede Folder paa
Siden af Fordybningerne. Rester af otte Kalksepta skal kunne findes, saaledes har
Steenstrup i enkelte Tilfælde (Tab. II Fig. 8, 9, 15) kunnet se dem paa Siderne af og
helt ned i Fordybningerne. Noget saadant har jeg aldrig kunnet finde, og noget
tilsvarende kendes ikke hos nogen recent Octocoral.
Naar Grenene voxe, dannes der sjældent nye Bægerindtryk, saa de een Gang
dannede komme til at staa mere spredte (Tab. II. Fig. 14; Tab. I. Fig. 2, 3, 4).
Tykkelsetilvæxten sker ved nye Kalklag, der afsættes concentrisk paa de ældre;
undertiden sker denne Tilvæxt jævnt, saa man paa Tværsnit næppe kan skimte
Lagdelingen, men undertiden, navnlig naar Bægerindtrykkenes Randknuder har været
stærkt fremtrædende, sker Tilvæxten stødvis, og der dannes da et nyt Kalklag, som ikke
ligger tæt til det gamle, men staar i en Afstand derfra, som svarer til Tykkelsen af
Bægerindtrykkenes Randknuder.
Forgreningen af Kolonien sker paa den Maade, at omtrent hvert Hornled paa sin
distale Flade har 2 Facetter, en til hver sit Kalkled. Dette ses paa lidt ældre tykkere
Kalkled derved, at den distale, concentrisk stribede Flade er delt i 2 Facetter, der støde
tagformet sammen (Tab. IV. Fig. 16, 17). Denne dichotome Forgreningsmaade
fremgaar meget tydeligt af ældre Stykker, hvor Hornleddene er omgivne med Kalklag og
derved blive fixerede i deres Stilling. Udvendig fra ses svarende til hvert Hornled en
svag Fure, netop hvor Grenen deler sig (Tab. I. Fig. 4 (der øjensynligt er vendt paa
Hovedet i Gengivelsen). Tab. II. Fig. 1).
Denne Tilbøjelighed til Kalkafsætninger er noget meget karakteristisk for Moltkia
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
