Mindeskrift i anledning af hundredaaret for Japetus Steenstrups fødsel / XVIII. Moltkia Isis, Steenstrup og andre Octocorallia fra Danmarks Kridttidsaflejringer / 15 (1914) Author: Hector Jungersen, Eugen Warming Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. De enkelte Arter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Indtryk af de enkelte Individers Basaldele, og som vise sig at være hule, idet de rimeligvis
har haft en central Stræng af Hornvæv. Hulheden i disse Kalkled lukkes ved begge
Leddets Ender. Foruden denne Ejendommelighed viser der sig Særegenheder ved
Forgreningen, idet man som oftest finder en enkelt concentrisk stribet Flade nærmest ved
Koloniens Stamme, medens der i den modsatte Ende paa to smaa Kalkudvæxter findes
lignende concentrisk stribede Flader. Forgreningen sker altsaa paa selve Kalkleddene.
Denne Form er det rimeligvis, som Lyell har kendt, naar han omtalte, at de yngre
Grene var hule. Denne Form synes ikke at danne saa store Stammer, som den af
Steenstrup beskrevne, og dens Evne til at overtrække Hornleddene med Kalklag er ikke
nær saa udpræget.

I Faxe Kalkbrud findes denne Form i enkelte af de yngste Bryozokalklag, for
Exempel i Bryozokalken i Hvedeland, Bruddets vestligste Afdeling, men afviger noget
fra det beskrevne derved, at Mellemrummene mellem de enkelte bægerformede Gruber
kun i ringe Grad er kornede, medens den skaanske Form bærer udprægede Komrækker.

Andre Steder i Danienet findes disse yngre Grene at være af en anden Type. De
er massive, uden centrale Hulheder, men undertiden med uregelmæssige, blæreformede
Hulrum. De er næsten altid af tosidet sammentrykt Form med de bægerformede
Indtryk anbragte paa de flade Sider, enten i Rækker eller noget spredte. Forgreningen har
her aabenbart fundet Sted fra Hornleddene, idet der ikke er mere end een concentrisk
stribet Flade i hver Ende; men den ene af disse Flader er undertiden delt i 2 Facetter.
Denne Form har stor Tilbøjelighed til at danne Kalkovertræk over Hornleddene, saa
der dannes store forgrenede, tilsyneladende uleddede Stykker, der i overordentlig høj
Grad minder om den recente Corallium rubrum, og kun de hist og her forefundne
concentrisk stribede Flader røbe, at der har været Hornled.

Alle disse Forhold har gjort det nødvendigt at dele det tilstedeværende Materiale
i 2 Arter:

	Moltkia Isis, Steenstrup og
	Moltkia Lyelli n. sp., som igen deles i 2 Varieteter:
		var. scanica og
		var. faxensis.

Definitionen af Slægten maa forandres, idet den bliver mere omfattende:

Grenet Koralstok, vifteformet udbredt. Sidegrenene udgaa enten fra Kalkleddene
eller fra de hornagtige Mellemled. Kalkleddene er bølgeformet længdefurede med
fordybede Indtryk af de enkelte Individer.

                Beskrivelse af Arten Moltkia Isis, Steenstrup.

Artsnavnet har ikke været knyttet til nogen Beskrivelse, men er af Steenstrup
anvendt til dette Dyr. Allerede i Steenstrups Tid har Navnet været kendt i vide Kredse,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>