Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - D. Om Forandringer i Faunaen i Ringkøbing Fjord og Øst-Stadil Fjord siden Aabningen af Hvide Sande Kanalen d. 3. Marts 1910
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A. C. Johansen: Om Forandringer i Kingkøbing Fjords Fauna.
123
b) i Nymindestrømmen:
Trachimis vipera. Motella cimbria.
[Agonus cataphractus — sjelden Gæst Ammodytes tobianus.
tidligere]. Rkombus lævis.
Spinachia vulgaris. Pleuronectes limanda.
Gadus pollachius. Solea vulgaris.
virens. Syng nathus rostellatus.
Motella mustela. Nerophis ophidion.
I 1910 var Udbyttet af Aalefiskeriet ualmindelig stort i Ringkøbing Fjord: Det
angives i Fiskeri-Beretningen til 327662 kg til Værdi 188902 Kroner, eller mellem det
dobbelte og det tredobbelte af, hvad det plejede at være (Side 118). Maaske er
Udbyttet noget for højt regnet1), men det er i hvert Fald klart, at Udbyttet var
usædvanlig stort. Mange Fiskere omkring Fjorden antog, at en stor Del af disse Aal var
indvandrede fra Vesterhavet gennem Hvide Sande Kanalen som opvoksne Fisk, men
dette er en fejlagtig Betragtning. Der lever ganske vist Aal i det aabne Vesterhav
udfor Jyllands Vestkyst, men efter alt hvad der foreligger, drejer det sig kun om
forholdsvis faa Individer. I finmaskede Redskaber fanger man ganske enkelte, i
Reglen meget magre »gule« Aal, i det aabne Vesterhav i Nærheden af Kysterne, men
nogen regelmæssig Frem- og Tilbagevandring fra Aaer og Fjorde til Havet finder
utvivlsomt ikke Sted, i hvert Fald ikke paa Strækningen fra Blaavandshuk til Skagen.
De enkelte Individer, der findes i Havet, er snarere saa at sige tilfældigt komne
derud fra Aaerne, og de synes ikke at befinde sig vel derude.
Ogsaa i de følgende Aar 1911 og 1912 var Udbyttet af Aalefiskeriet langt større
end i de nærmeste Aar før 1910. Dette maa for en væsentlig Del forklares ved, at
Aalefiskeriet siden 1910 blev drevet mere intensivt end i de nærmest foregaaende
Aar. Nyanskaffelserne af Aalebundgarn var netop i 1910 meget betydelige. Værdien
af de i Ringkøbing Fjord anvendte Fiskeredskaber (af alle Slags) anslaas af F. V.
Mortensen for 1909 til 106460 Kr., for 1910 til 154639 Kr., for 1911 til 191435 Kr.
og for 1912 til 143965 Kr.
Af det relativt store Udbytte af Aalefiskeriet i Aarene 1910 til 1912 tør man
sikkert ikke slutte, at den gule Aal skulde befinde sig bedre og trives bedre i Vand
af 20—30 Promilles Saltholdighed end i det brakkere Vand (af ca. 4—10 Promilles
Saltholdighed) i den forudgaaende Periode. Snarere maa det antages, at flere og
flere unge Aal fra den egentlige Fjord søger op i de tilstødende Aaer og i Stadil
Fjord. Det er i denne Sammenhæng ogsaa værd at pege paa, at Udbyttet af
Aalefiskeriet i Fjorden har været stærkt nedadgaaende fra 1910 til 1912.
») Totaludbyttet af Fiskeriet i Ringkøbing Fjord antages at være regnet ca. 300O0 å 50000 Kr.
for højt for 1910.
16*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
