Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - D. Om Forandringer i Faunaen i Ringkøbing Fjord og Øst-Stadil Fjord siden Aabningen af Hvide Sande Kanalen d. 3. Marts 1910
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
124 Mindeskrift for J. Steenstrup. XXII.
Oversigten Side 118 viser, at der i Aarene 1898—1900 ogsaa har været et
udpræget Maksimum i Udbyttet af Aalefiskeriet i Ringkøbing Fjord,1) og dette kan
ogsaa forklares ved, at der i disse Aar dreves et særlig intensivt Aalefiskeri i Fjorden
i Sammenligning med de nærmest foregaaende Aar. Omkring Aaret 1897 blev man
opmærksom paa, at der i London fandtes et Marked for smaa Aal, og flere
Redskaber, der tidligere slet ikke eller kun i ringe Udstrækning var blevne anvendte i
Fjorden, blev nu i dette og de følgende Aar stærkt benyttede, saaledes finmaskede
Aaleruser, Aaledrivvaad, Tromleglib og Skovlvaad. De to sidstnævnte
Redskaber blev snart forbudte som ulovlige, men med finmaskede Aaleruser,
Aaledrivvaad og Aalepryne blev Aalefiskeriet i 1898—1900 drevet med stor Energi.
Bestanden af gule Aal er da blevet reduceret meget væsentligt herved, saaledes at
dette senere er gaaet ud over Fangsten af Blankaal.
De opvoksne Individer af Skrubben (Pleuronedes fiesus) har øjensynlig siden
1910 fundet bedre Vilkaar i Fjorden end tidligere. Udbyttet har siden Hvide Sande
Kanalens Aabning været i overordentlig stærk Stigning (se Oversigten Side 118), og
Fisken har været af en bedre Kvalitet. Den omfattende Indvandring af
Saltvands-muslinger og Børsteorme har bragt Skrubben i Ringkøbing Fjord en kærkommen
ny Næring. Hvis Fjordvandets høje Saltholdighed skulde holde sig, er det dog næppe
sandsynligt, at Skrubben i ret lang Tid skulde være i Stand til at hævde en
dominerende Plads over for Rødspætten.
Fra 1910 spores der en betydelig Nedgang i Fiskeriet efter Gedde, Aborre
og Brasen, og for Aaret 1912 opføres disse Arter slet ikke i Statistiken.
Ejendommeligt nok var Udbyttet af Skallefiskeriet i 1910 særlig stort. Det er ikke
utænkeligt, at dette er en Virkning af den stærke Indstrømning af Saltvand gennem Hvide
Sande Kanalen, idet dette drev en Mængde Ferskvandsfisk ind i Stadil Fjord og
hen i Nærheden af Aaernes Munding i Ringkøbing Fjord, hvor de let fangedes i
de talrige udsatte Ruser og Bundgarn. Usandsynligt er det heller ikke, at det store
Udbytte af Fiskeriet efter Aal og Hælt i 1910 i nogen Grad kan føres tilbage til,
at det salte Vand har haft en lignende Virkning paa disse to Fiskearter.
11911 fangedes deri Ringkøbing Fjord langt flere Sild end nogensinde tidligere.
Den lettere Adgang fra Havet og Fjordvandets højere Saltholdighed har utvivlsomt
en Andel heri.
I 1911 viste der sig flere opvoksne Rødspætter, Pighvarrer og Torsk i
Fjorden end i 1910, og disse Arter opførtes nu for første Gang under særlig Specifika-
1) Et å to Aar senere viste Aalefiskeriet i vore øvrige Farvande ogsaa et udpræget Maksimum:
i Limfjorden 1900—1901, i Kattegat 1900—1902, i Sundet og Beltfarvandet 1901. Der er en
Mulighed for, at alle disse Maksima kan skyldes en særlig Rigdom paa Aalefaring nogle Aar i
Forvejen. De i Ringkøbing Fjord fangede Aal er gennemsnitlig mindre og maaske yngre end
de, der fanges i vore øvrige Farvande. Til Maksimet i Ringkøbing Fjord 1910—11 svarede et
Maksimum i Kattegat og Sundet i 1911—12 og i Limfjorden og Beltfarvandet i 1910—12.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
