Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Almindelige Bemærkninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sikkert maa betragtes som mere tilfældige Gæster, der er kommet længere borte fra
(Sandbjerg-Egnen vel); det er saadanne Former som Cicindela campestris, Carabus glabralus,
Silpha carinata, Geotrupes vernalis, Melolontha hippocastani.
Hvad nu Overensstemmelsen med Mosens Fysiognomi angaar, da karakteriseres det
nederste Lag i Serien (Allerød-Mulden) ved de mange Fluepupper tydeligt som en
Landdannelse; Muscidepupper finder man i humusrig Jord. De 2 Billeformer, der er taget
i samme Lag, er ogsaa begge Landformer (en Løbebille og en Snudebille).
Det næste Stadium i Mosens Udvikling, den aabne Sø, paa hvis Bund først
Allerød-Gytjen, derpaa det Øvre Dryasler, og sidst den alluviale Gytje er aflejret, har som
karakteristiske Vanddyr, der ikke findes udenfor Vand: Dytiscus-Larver[1],
Hydrophil-Larven, Phrygané-Larverne og Corixa Sahlbergi[2]. Karakteristisk er det ogsaa, at
Naucoris-Larven er fundet her i Gytjen, medens Naucoris Imago, der kan færdes
udenfor Vandet, og som f. Ex. overvintrer i Mos o. l. udenfor Vandet, er fundet midt i Tørven.
Blandt Vandkalve- og Vandkær-Imagines er Forholdet det, at de store og mellemstore
Former findes i mere plantefattige, aabne Bassiner end Smaaformerne, der holder til
paa vegetationsrige Steder. Naturligvis bevirker især Vandkalvenes megen Færden
udenfor Vand — deres natlige Flyven om mellem Vandhullerne —, at Forholdet ikke
altid fremtræder lige klart; men ser man efter i Listen pag. 6—9 over deres Optræden i
Femsølyng, vil man tydeligt erkende, at Forholdet er det samme ogsaa her:
Smaaformerne, Hydroporerne, findes højst oppe i Tørven, de større Former dybere nede i Tørven
og i Gytjen. Man kan ligeledes henlede Opmærksomheden paa Arterne af Slægten
Donacia, der er fundet i Gytjen samt i det nederste af Tørven, i Overensstemmelse med
Larvens Forekomst paa mudret Bund (paa Nymphæa, Phragmites m. m.), medens den
nærstaaende Plateumaris — bortset fra et enkelt tvivlsomt Fund i Gytjen — først
optræder i Tørven, i Overensstemmelse med Larvens Forekomst paa noget tørrere Steder,
Enge o. l., hvor Græs, Mos osv. danner et Tæppe hen over den vaade Jord, hvori
Næringsplanten voxer.
I de nederste ca. 100 cm af Tørven viser de mange Vandkalve og Hydrophiler, at
Mosen endnu er meget vaad. Hængesækken er efterhaanden voxet hen over mere og mere
af Søen, og Lag paa Lag af Sphagnum-Scheuchzeriatæppets Underside synker til Bunds og
dækker de Insektrester, der fra det endnu aabne Parti i Mosens Midte er kommet ind under
Hængesækken; det er derfor Vanddyrene, der yder det største Kontingent til den
nederste Del af Tørven. I den sidste Del af Tørvens Dannelsestid er Sphagnumtæppet over
Søen blevet fuldstændigt, der er ikke mere Livsbetingelser for Vandkalve og Vandkær,
de er derfor omtrent alle forsvundne. De Rester, Tørven nu indeholder, er især
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
