Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Almindelige Bemærkninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Landformer, Pterostichus m. m., der fra Land er kommet ud ovenpaa Sphagnumtæppet, og
som kun synker ned ved at Tørvemosset voxer op udenom det, medens hele det Lag,
hvori Dyreresterne er indesluttede ganske passivt kommer nedentil i Hængesækken og
derefter synker gennem det aabne Vand under denne ned paa Bunden. Til
sidst er naturligvis alt det aabne Vand under Hængesækken fyldt op af gammel
Sphagnum. Den senere dannede Sphagnumtørv bliver da meget løs, Kokoner o. l. trykkes
ikke stærkt sammen, og alle Dyreresterne ligger paa »primært Leje«, de er ikke omlejrede
ved at skulle transporteres ned paa Bunden af Søen. Fra dette allerøverste Parti
stammer foruden mange Løbebiller ogsaa de 2 Fund af Blatta-Ægkokoner; Mosen har været
saa tør, at Blatta’erne har turdet vove sig ud paa Sphagnumdækket for at anbringe
deres Kokoner der.
De phytophage Insekter, der levede paa Træer og Buske i Mosens Nærhed, og som
er opbevarede i Tørven (Smeldere, Bladbiller, Snudebiller, Barkbiller, Torbister), hører
for Størstedelen hjemme paa Eg eller Birk, eller kan i hvert Fald leve derpaa. At dømme
efter Insektfundene synes disse 2 Træer at have præget Mosens Omgivelser. Et Par
Dyr, der er bundet til andre bestemte Træer, kunde maaske ogsaa nævnes her: Agelastica
alni, der kun lever paa El, er fundet helt ned i Tørvens dybeste Lag, hvad der
stemmer med Ellens tidlige Optræden i Femsølyng, og Lochmæa cratægi, knyttet til
Hvidtjørn, fundet højt oppe i Tørven (120—140 cm o. G.).
Hvad angaar Fundenes Overensstemmelse med de klimatiske Forhold, da er denne
naturligvis vanskeligere at vise. Den maa afgøres ved en Sammenligning med Arternes
nuværende geografiske Udbredelse. De allerfleste af vore Arter har deres
Udbredelsescentrum i Mellem-Evropa og har derfra udbredt sig ret vidt baade mod Nord og Syd,
mellem en Nordgrænse, hvis Middeltemperatur for Juli Maaned er ca. 10° og en Sydgrænse,
der mindst falder ved 20° Juli-Isoterm. I Følge A. C. Johansen[1] har Temperaturen
i den varmeste Sommermaaned fra Bævreaspetiden til nu ligget mellem 12 og 17°, under
Allerødoscillationen har den været 12—15°, og kun i den barskeste Del af Dryastiden
er Sommertemperaturen sunket ned under 8°. Fra Bævreaspetiden til nu, indenfor
hvilket Tidsrum praktisk talt hele vor nulevende Insektverden maa være indvandret,
har Temperaturen da svinget indenfor de Tal, der er Insekternes Grænsetemperaturer.
For en Mængde Arters Vedkommende, de allerfleste, er det derfor sikkert ikke de
klimatiske Forandringer, der har bestemt Tiden for Artens Indvandring i Danmark, men
kun den Omstændighed, hvor hurtigt Arten har udbredt sig fra sit Centrum, hvornaar
den paa sin Vej er naaet hertil. Insekternes store Hovedmasse af Arter vil derfor ikke
kunne benyttes som Beviser for eller Exempler paa alluviale Klimaforandringer. —
Ingen af de Arter, der her er Tale om, kan dog have været her i Dryastiden. Da fandtes
en Fauna, til hvis Udfoldelse en Sommertemperatur under 8° var tilstrækkelig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
