Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Almindelige Bemærkninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Desværre foreligger ikke i det behandlede Materiale Insektfund fra Dryasleret; Insektlivet
i Dryastiden har sikkert, naar man ser hen til arktiske Forhold nu til Dags, været meget
fattigt, i hvert Fald paa Arter. Fra Allerød-Perioden foreligger Fund af Otiorrhynchus
dubius (maurus), en af de Former vi maa tro har været her i Dryastiden; den findes saa
hyppigt i danske og sydsvenske senglaciale Aflejringer, at den ligefrem maa betragtes som
et Ledefossil for disse. Den har ogsaa nutildags en nordlig Udbredelse (foruden alpine
Forekomster i Mellem-Evropa)[1]. Den har trukket sig Nordpaa, bort fra Rude Hegn,
fordi det senere blev den for varmt. Andre Former har været til Stede i Rude Hegn, da
Temperaturen (i Egetidens varmeste Afsnit) var højere end vor, og har nu trukket sig Syd
paa, fordi det blev dem for koldt. Da Forskellen mellem Egetidens varmeste Juli-Temperatur
(der angives til ca. 17°) og vor nuværende Juli-Temperatur (ca. 16,1°) ikke har
andraget 1°, har de imidlertid ikke trukket sig langt bort; Laccophilus variegaius har
saaledes nu sin Nordgrænse ved Østersøens Sydkyst (samt en svensk Reliktforekomst
i Blekinge); den var i Femsølyng i Egetiden. Paa samme Maade var Elater æthiops
aabenbart i Egetiden ikke sjælden i Femsølyng (2 Fund i forskellig Dybde), nu er de nærmeste
Lokaliteter Bognæs og Jægerspris i Hornsherred, der overhovedet er Artens nordligste
Forekomster, hvor den derfor nu er sjælden.
Der er imidlertid andre Arter, der er fundet i Femsølyngs Tørv, og som nu har trukket
sig tilbage fra Rude Hegn, men ikke af klimatiske Grunde (deres Nordgrænse ligger
nu ret højt mod Nord i Skandinavien). Det er jo muligt, at Scolytus Ratzeburgi er
forsvundet derfra af Mangel paa gamle Birke til at yngle i, og Gnorimus variabilis har
maaske gjort det, fordi Ege, passende til Ynglepladser (hule Træer, Stubbe) bliver sjældnere.
Grunden til at Carabus nitens og Agonum ericeti er forsvundet, skal jeg ikke forsøge at
gætte paa.
Til at skrive vor Insektverdens Indvandringshistorie er Tiden endnu ikke inde,
dertil foreligger der endnu alt for faa Fakta angaaende Arternes fossile Forekomster.
Kan dette lille Arbejde til sin Tid anvendes som Materiale dertil, vil dets Maal være
naaet.
København, Januar 1914.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
