Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
180
JOSEPH SMITHS LEVNETSLÖB. \
en saa brutal Behandling, og han havde altid forsvaret Konstitutionen
og Demokratiet. "Jeg veed det," svarede han, "og det er netop Aarsagen,
hvorfor jeg önsker at dræbe Dem eller faa Dem dræbt."
I et andet Krigsraad, som derpaa blev holdt, blev det bestemt, at
fore Brödrene som Krigsfanger til Jackson County og der lade dem
henrette. Forinden de toge afsted, blev det dem efter megen Bönfalden og
under en stærk Vagt tilladt at tage Afsked med deres Familier. De Scener,
som nu paafulgte i de Bortdragendes Familier, ere hjerteskjærende at
læse. Saaledes skriver Joseph: "Jeg fandt min Hustru og mine Börn
svömmende i Taarer, da de troede, vi vare blevne skudte af dem, der
havde sværget at tage vore Liv, og at de ikke skulde faa mig at se mere.
Da jeg traadte ind af Dören, klyngede ae sig fast i mine Klæder med
taarefyldte Öjne, medens en Blanding af Sorg og Glæde stod at læse paa
deres Ansigter. Jeg bad om at maatte tale med dem et Öjeblik alene,
men dette blev mig nægtet.
Jeg nödtes derfor til at forlade dem, men hvo kan forestille sig mine
Fölelser, da jeg saaledes blev revet bort fra min Ægtefælle, medens hun
var omringet af Uhyrer i Menneskeskikkelse, og fra mine Börn ligeledes,
der ikke vidste, hvorledes de skulde faa Livets Nödvendigste, og blive
fört langt bort fra dem, for at mine Fjender kunde ihjelslaa mig, naar
de lystede. Min Hustru græd, mine Börn holdt fast i mig, og lode sig
kun rive bort ved Soldaternes Sværd, som bevogtede mig. Jeg fölte mig
overvældet af denne Scene, og kunde ej gjöre Andet end befale dem i
Guds Haand, hvis Godhed havde fulgt mig indtil denne Dag, og som nu
alene var istand til at beskytte dem og befrie mig af mine Fjenders
Hænder og gjenforene mig med min Familie. Jeg blev fört tilbage til
Lejren, hvorfra jeg tilligemed de övrige Brödre, nemlig Sidney Rigdon,
Hyrum Smith, Parley P. Pratt, Lyman Wight, Amasa Lyman og George
W. Robinson, blev transporteret til Independence i Jackson County."
Parley P. Pratt, en anden af Fangerne, skriver ligeledes: "Dette var
den mest provende Scene af Alt. Jeg gik til mit Hus under Bevogtning
af to eller tre Soldater; den kolde Regn strömmede ned udenfor, og idet
jeg traadte ind i min lille Hvtte, fandt jeg min Kone liggende syg af
Feber, hvoraf hun i nogen Tid havde været angreben. Ved hendes
Bryst laa vor Sön Nathan, et Spædebarn paa tre Maaneder, og ved hendes
Side en lille Pige paa fem Aar. Ved Foden af samme Seng laa en Kone
i Födselsveer, som om Natten var bleven drevet fra sit Hjem og havde
sögt midlertidigt Ly i min Hytte paa ti Kvadratfod—mit större Hus var
nemlig bleven nedrevet. Jeg traadte hen til Sengen, hvor min Kone
brast i Taarer, og talte nogle tröstende Ord til hende, bad hende pröve at
leve for min og Börnenes Skyld, og udtrykte det Haab, at vi igjen skulde
modes, selv om det vilde tage en Del Aar, hvilket hun lovede at gjöre,
hvorpaa jeg omfavnede og kyssede de Smaa og tog bort.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
