Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JOSEPII SMITHS LEVNETSLØB.
139
Indtil nu havde jeg holdt mig fra at græde, men at blive bortreven
fra saa hjælpelos en Familie—blottet for Fodemidler og Brændsel, og
næsten berövet Ly paa en kold og ensom Prærie foruden Nogen til at hjælpe
dem—udsat for lovi ose Banditer, der vare aldeles fremmede for
Humanitet, og dette som Vinteren netop var i Anmarsch, var mere end Naturen
vel kunde udholde.
Med taarefyldte Öjne forklarede jeg for General Moses Wilson min
syge, sorgbetyngede og blottede Families Omstændigheder i Udtryk, som
vilde have rört ethvert Hjerte, der havde havt den mindste Gnist af
Menneskekærlighed tilbage. Men jeg blev kun besvaret med en triumferende
Latter og en haanlig Bebrejdelse af denne haardhjertede Morder.
Idet jeg derpaa vendte tilbage fra mit Hus til Tropperne, der vare
opstillede paa Torvet, standsede jeg med Vagten foran Hyrum Smiths
Dör og hörte hans Hustrues Graad og Hulken ved hans Afskedsord. Hun
var dengang höjst frugtsommelig og trængte mere end nogensinde til sin
Mands Nærværelse, Trost og Bistand. Da vi kom tilbage til Vognen,
saa vi Sidney Rigdon tage Farvel med sin Kone og sine Dötre, der, badede
i Taarer og i ubeskrivelig Smerte, stode et lille Stykke Vej borte. I
Vognen sad Joseph Smith, medens hans bedagede Fader og ærværdige
Moder, overvældede af Taarer, kom til og toge hver af Fangerne ved
Haanden under en Sorgens Taushed, der var altfor stor til at kunne
udtrykkes.
Imidlertid flokkede Hundreder af Brödre sig omkring os, alle
ængstelige for at faa Lejlighed til at tage et Afskedsblik eller i Taushed
trykke vor Haand, thi vore Fölelser vare for rörte til at kunne ytres.
Midt under denne Scene blev der givet Ordre til at bryde op, og vi begave
os sagte bort under Ledelse af General Wilson og hele hans Brigade.
Efter en Marsch paa 12 Mile ankom vi til Crooked River, hvor vi lejrede
os for Natten. Her begyndte General Wilson at behandle os med mere
Venlighed og blev endog helt selskabelig, idet han med den störste
Ugenerthed fortalte os om sine tidligere Mord og Röverier i Jackson County.
Han foregav ikke at ville nægte Noget, men udtalte sig ligesaa frit og
uforbeholdent, som om han havde givet en Historie tilbedste fra et eller
andet fremmed Land eller fjern Tidsalder, hvormed hans Tilhörere Intet
personlig havde at bestille. Saaledes sagde han :
"Vi Jackson County Drenge vide, hvorledes det forholder sig, og
nære derfor ikke det tomme overdrevne Had og Fordom imod Eder, som
de övrige Tropper. Vi vide meget vel, at fra Begyndelsen have
Mormonerne slet ikke været de Angribende. Som det begyndte i 33 i
Jackson County, saaledes har det været bestandig siden. I Mormoner bleve
trængte til det Yderste og tvungne til Selvforsvar, hvilket siden er bleven
forklaret som Forræderi, Mord og Rov. Vi forfölge Eder uden Lov,
Au-thoriteterne nægte at beskytte Eder overensstemmende med al Lov, fölge-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
