- Project Runeberg -  Joseph Smiths Levnetslöb /
208

(1879) Author: Andrew Jenson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

208

JOSEPH SMITHS LEVNETSLÖB. \

Det ligger stærkt paa vort Sind, at de Hellige bör gribe enhver
Lejlighed for at erholde et Fodfæste paa Jorden og berede sig saameget, som
det staar i deres Magt imod det rædsomme Uvejr, som nu mörkt og
truende trækker op paa Himmelen, hvorom Profeten har talt, hvilket ikke
kan udeblive læDge; thi det synes som om Himmelens Engle, hvem
Omsorgen for disse Ting i de sidste Dage er anbetroet, have raadslaaet
sammen; og iblandt de Sager, som ere blevne omhandlede i deres hellige
Raad, have de taget vore elskelige Brödres Mord ved Hauns Moller i
Betragtning, saavel som deres, der faldt med David W. Patten, og have
taget Beslutninger til Gunst for de Hellige og dem, som have lidt uden
Skyld. Disse Beslutninger ville i sin Tid blive aabenbarede.

Vi önske, at enhver Sag i Eders General-Konferencer skulde dröftes
med Tænksomhed og Omhu, for ej at krænke den Hellig-Aand, som til
enhver Tid skal være udgydt over Eder, naar I öve Retfærdighed og
retteligen elske hverandre. Glem aldrig dem, som ere i Fangenskab,
Trængsel og stor Nöd for Eders Skyld. Dersom der er nogle iblandt Eder,
som tragte efter egen Ophöjelse og Velstand, medens deres Brödre sukke
Fattigdom og arbejde under store Prövelser og Fristelser, kan den
Helligaands Forbon intet gavne dem.

Vi bör bestandig være meget agtpaagivne, at Selvophöjelse aldrig
faar Plads i vore Hjerter, men fornedre os dybt og med stor
Taalmodig-hed bære den Svages Skröbeligheder.

Mange ere kaldede, men Faa ere udvalgte, og hvorfor ere de ikke?
Fordi deres". Hjerter tragte efter denne Verdens Ting og hige efter
Menneskenes Ære; de have ikke lært, at Præstedömmets Rettigheder ere
uadskilleligt forbundne med Himmelens Kræfter og at Himmelens
Kræfter ikke kunne forvaltes eller benyttes uden efter Retfærdighedens
Principer. At de skulle betros os, er sandt nok, men om vi forsöge at
skjule vore Synder for at tilfredsstille vor Hovmod og forfængelige
Ærgjerrighed,eller vi hige efter Magt over Menneskenes Börns Sjæbne paa
nogensomhelst uretfærdig Maade, se da vige Himlene fra os, Guds Aand
krænkes, og da er Præstedömmet eller dette Menneskes Fuldmagt borte.
Forend han bliver det vaer, er han overladt til at stampe mod Braadden,
til at forfölge de Hellige og stride mod Gud. Af alvorlig Erfaring have
vi lært, at dette næsten er alle Menneskers Natur og Tilböjelighed,
saasnart de komme i Besiddelse af en ringe Fuldmagt, saa at de strax
be-gynde at öve uretfærdigt Herredomme. Heraf se vi, at Mange ere
kaldede, men Faa udvalgte.

Ingen Magt eller Indflydelse kan udöves ved Præstedömmets Kraft
undtagen ved Overbevisning, ved lang Udholdenhed, ved Sagtmodighed
ved Mildbed og ved uskrömtet Kjærlighed; uden Hykleri og uden Be’
drageri, efterat være strængt prövet, naar den Hellig-Aand rörte ved
Dig, og efterat Du senere har vist en foröget Grad af Kjærlighed imod

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:28:25 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jasmithlev/0226.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free