Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del. Romantik - I. Sturm und Drang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4
JUST BING
Revolutionen. — den, som her skal skildres. Dens største
Repræsentanter er i Kritiken Herder og i Digtningen Goethe. Det er
ikke længei bare Reglerne, som sprænges. Hele Standpunktet er et
andet. Det »poetiske Menneske« er af en hel anden Art, end det
var i det 18de Aarh.s franske Saloner. Goethes Werther, det nye
poetiske Ideal, bliver netop poetisk derved, at han staar i afgjort
Modsætning til det line Selskab og dets gode Tone. Ja, baade Poesi
og Kritik tog Sigte paa ganske andre Opgaver, end de før havde
gjort; og det siger sig selv, at Poesien skabte sig nye Former. Med
rette er det sagt, at denne tyske Revolution er mere omfattende og
mere radikal end den franske Revolution af 1789. Som Revolutionen
af 1789 er Udgangspunktet for den moderne politiske Verden, er
denne tyske Revolution Udgangspunktet for den moderne Litteratur.
Staar vor politiske Æras Vugge i Frankrigs grundlovgivende
Forsamling, saa er vor Litteraturperiodes Vugge det lille Studenterværélse
i Strassburg, hvor i Vinteren 1770—71 den 21aarige Student Johann
Wolfgang Goethe lytter til den 26aarige Præst Johann Gottfried
Herders Visdomsord.
Det var en ung Kavaler, som mødtes med en ung Profet;
Profetens Ord tik Magt, og det kavalermæssige gik af Kavaleren.
Pro-i fetens Ord forkyndte den nye Tid. Herder havde kæmpet sig frem
under haarde Kaar i Østpreussen, en Provins, hvor den tyske Race
brødes med den slaviske. Ved Universitetet der, Königsberg, havde
han faaet Kant til Lærer, men var især kommen under Indflydelse
af J. G. Hamann, et af de dybest originale Mennesker og en af
de underligste Skruer, der har levet her i Verden. Hans Skrifter
taler i Hentydninger, er saa orakclmæssige, at Samtiden kaldte dem
for »sibyllinske Blade«. Hans Standpunkt var en ejendommelig
Variation af Rousseaus »Tilbage til Naturen!« Rousseaus Kampskrift
mod Tidens Civilisation, »Emil«, havde grebet hele Europa; i Kö
nigsberg indtraf, da Bogen kom, det, som aldrig før var set; Filosofen
Kant indstillede sin daglige Spadseretur. Hos Hamann tog Rousseaus
Idéer Form af en Kamp mod Tidens ensidige Forstandsretning. I
alt dygtigt var ikke bare Forstanden, men alle Menneskets
Aandsevner med. Inderlighed, Lidenskab, Oprindelighed havde mere Værd
end alle Forstandens Begreber. Og det højeste i Menneskelivet laa
over eller under dem : Naturinstinktet, det geniale Blik, Naturpoesi,
religiøs Tro. — Herder øste af Hamanns Ideer, men knyttede sin
Virksomhed til Tidens store æsthetiske Geni Lessing. Lessing var
det normerende Geni. Ud fra en omfattende Erfaring søgte han at
finde de faste Grænser for Kunst- og Digtarterne, faste, klare Regler
for Poesien. Herder fulgte ham, men tog snart sin egen Vej. Ogsaa
ie han vilde vinde omfattende Erfaring. Den hele Menneskeheds
ler Aandsliv og Dannelse vilde han forstaa, vilde gennemleve det i sin
lt’ Aand. Og i sit Storværk fra en senere Tid har han skildret Livets
Udvikling fra de første Bevægelser af organisk Liv hos Planter og
Dyr og hos Menneskefostret indtil de verdenshiskoriske Kulturepoker
Herder
1744-1804
»Ideen zur
Philosophie
der
Ge-schichte der
MenschheiU
(1784)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
