Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del. Romantik - I. Sturm und Drang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6
JUST BING
de fransk-klassiske Hofdigtningsmønstre! Hen til Lidenskabernes
Poesi, did, hvor Kilden vælder frem i sin fulde Oprindelighed: til
Shakespeare, til Pindar, til de naive Folkeviser! Goethe maatte samle
Folkeviser rundt om i Elsass hos gamle Koner — de unge synger
• bare »Jeg elsker kun Ismene,« skriver han derom. Nogle Aar
senere, udgav Herder en Samling Folkeviser. Det var et helt
Europakort i Viser, Eddasange og danske Viser, som Elverskudsvisen,
engelske og skotske Ballader, Viser fra romanske og slaviske Nationer.
Ja, helt fra Grønland og Peru kom der Toner med i dette Visekor.
For Tysklands Vedkommende naaede det fra den gamle Ludvigssang
til Goethes Røslein auf der Haide. Og det omfattede hele den
Sjæleverden, som faar Udtryk i Sang: Ballader, Slagsange,
Elskovs-og Skæmteviser, Salmer, Fabelviser, Tryllevers og Danseviser. Det
var — siger Scherer i sin tyske Litteraturhistorie — snart en
munter Bæk, snart en majestætisk Strøm, snart det evige Hav. Det var
ingen historisk Udgave af »ægte« Folkeviser; en oprindelig poetisk
Sang, der tonede ind i Sjælen med umiddelbar melodisk Magt, tog
Herder med, om den stammede fra Oldtidens Lyrikere, fra Luther,
Shakespeare eller Goethe. Og genialt havde Herder truffet hver
Vises Tone; hvert Folk sang i hans Oversættelse med sin egen Røst
efter sin egen Melodi, lo sin egen Latter, græd ud sit saarede Hjerte
med sin egen Klang i Smertens Klage. Denne Folkevisesamling var
en Verdenserobring; den forkyndte, at det tyske Sind baade ejede
en Uendelighed af Strenge, og at det kunde leve med i den hele
Verdens Følelser.
) Ved Mødet med Goethe var vel ikke alt dette kommet til fuld
Udvikling; men den unge Profet sad dog inde med rig Sæd, og der
var hos Goethe den frugtbareste Jord for den. Goethe stammede
fra Frankfurt, Kejserkroningens gamle Rigsstad ved Main. Det er
Rhinens Land, Vinens Land. Folkeliv og Folkemaal rører sig og
lever der i den friskeste Fylde. Dengang levede man der paa
gammeldags Borgervis, hver velstaaende Mand i sit eget Hus. Og rundt
om i Byen mindede faste Taarne og underlig dystre Bygverk om
urolige Tider fra fordum. Her voksede den unge Wolfgang op som
eneste Søn i en velhavende Patricierfamilie. Hans verdensdannede,
nøjagtige Fader proppede ham med Kundskaber, og hans herlige
Evner tilegnede sig alt paa sin egen fri Vis. Hans prægtige Moder,
kernesund og ung, sang Viser og fortalte ham Eventyr, legede og
lo med ham og fik hans Barndom og Opvækst til at straale. Fra
denne By, fra dette Hjem var han fløjet ud og havde prøvet Verden,
var kommet som 1 ßaars Student til Leipzig, den fine
Verdensmandsby med det store Universitet. »Mit Leipzig Lov og Pris? Det
er en By med Pli, et Miniatur-Paris,« siger en af Studenterne i
»Faust«. Der havde han studeret Poesi og Kunst — og kaldt det
for Jura. Her havde han i Tale og Væsen afstrejfet del, som var
hjemmefra og det provinsielle, var blevet en ung Modeherre med
grøn Erfarenhed, havde lært, at man skal nyde sine Illusioner og
1778-79
Volkslieder
(senere
kaldt:
Stim-mer der
Völker in
Liedern)
Slutn. 9de
Aarh.
Goethe
(1749-1832)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
