Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del. Romantik - I. Sturm und Drang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EUROPAS LITTERATURHISTORIE
7
ikke prøve dem nærmere, — havde forelsket sig, kysset sin Skønne,
smægtet og surmulet, — havde levet noksaa vildt og digtet noksaa
tamt i Tidens Hyrdestil. Hvad han digtede, havde dog stadig en
naturlig Gratie og var oprigtig ment i Rokokosødhed og
Rokoko-skelmskhed. Men han var for sund til at trives i det og for vild
til at skaane sig selv. Syg og mismodig var han vendt hjem.
Sygdommen tog Fart, han var Døden nær og kom sig kun langsomt.
Under Sygdommen og Helbredelsen var Kristendommens Aandsmagt
traadt ham nær i den frieste og blideste Form, den dengang havde
i Tyskland, — Brødremenighedens »Hjertereligion«. Hans Sind var
blevet lutret, og med ny Renhed og Dybde i Følelseslivet drog han
et frit og friskt Liv imøde, da han Vaaren 1770 rejste til
Universitetet i Strassburg. Rhinbyen i Elsass med den mægtige Domkirke.
Fler mødte han et muntert Folke- og Studenterliv; der var intet
Modevæsen. De frejdige unge Kraftkarle strejfede i Omegnen over
Bakke og Dal eller hilste fra en Taarnsval paa Domkirken
Solnedgangen med Sang og Bægerklang. Her følte man sig — just fordi
man var lige ind paa Frankrig — (i politisk Henseende var
Strassburg en By i Ludvig den lödes Rige) netop i Modsætning dertil
saa kernetyske i Sind og Skind. Den franske Sirlighed vilde man
ikke vide af; en djerv Burschetone stod højt i Kurs.
Den gothiske Domkirke drog ham til sig; han levede sig ind i
dens Stil. Samtiden foragtede den; gothisk Stil betød dengang
barbarisk Stil. Men han følte i den en sterk og særpræget
Kunstner-aand; den lærte ham at foragte Tidens beundrede antikiserende
Søjlefaçader: den fik Tysklands Fortid til at leve op i hans Sind.
Midt oppe i denne Bevægelse træffer nu Herder ham. Alt friskt,
umiddelbart og begejstret fik han til at lue op i Goethe; han
aab-nede Udsyn forbi Tidens Kultursfærer til stærke og store
Fortidsskikkelser, til høje og mægtige digteriske Forbilleder — Shakespeares
Verden fremfor alt. Omkring Herder og Goethe opstod der en hel
Shakespearedyrkelse. Samtidig plukkede Herder den unge Kavaler
ubarmhjertig for al dilettantisk Udenpaavisdom og flotte, færdige
Meninger, lod ham ikke i Fred, tvang ham til at dukke ned i sig
selv og altid prøve sig selv. Og nye Evner udløstes hos Goethe
derved, at han i denne Tid for første Gang kom til at elske helt
ud. Det var i Præstegaarden i Sesenheim; han og Frederikke, den
yngste Datter der, mødtes og fik hinanden kær. Et glad og
ungdommelig friskt Landliv omgav denne unge Kærlighed; og Naturliv
og ægte Følelser bølger straks frem i Goethes Digte. Alt bliver
enklere og mere oprindeligt i dem, Snirklerne sprænges, Pointerne
knækker, og Stemningen stiger op til Balladens Tone; der kommer
Naturfantasi, Liv og Handling i dem. Og idet han erobrer hende
og atter river sig løs fra hende, lærer den unge Genius sin egen
Naturs dæmoniske Magt at kende — lærer den at kende i sit
Hjertes Storme af Kval og Fryd, i Følelsen af sin Skyld overfor hende,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
