Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del. Romantik - I. Sturm und Drang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14
JUST BING
Forvirringen sætter han, da han kommer til at forlove sig med en
elegant og straalende, ung og rig Købmandsdatter. Da er der ingen
Ende paa Modsætninger, han lader sig binde og bryder Baandet,
han flygter og drages tilbage, han tumler som en vild Bjørn i en
Park for tamme latterlige Dyr, og han falder for hendes Fødder,
mens Fortryllelsen vellystig prikker ham i hver Nerve. Jorden
brænder under hans Fødder, Fædrebyen bliver ham forhadt. Da
kommer der Kaldelse fra Hertugen af Weimar med Tilbud om
Ansættelse ved Hoffet der. Han drager afsted, han er fri, faar Ro til
5 en ny Udvikling. Fra Goethes Indtrædelse i Weimar begynder en ny
Epoke i tysk Litteratur.
Men den gamle Retning er ikke Slut dermed. Goethe er ikke
den eneste, han har en hel Kreds af unge om sig. Han er den
mægtigste Personlighed, men ingenlunde den voldsomste. Tiden har
n-faaet sit Navn efter et Værk af en anden, Klingers Skuespil »Sturm
und Drang«. Her aabner Wild — Klingers Selvportræt — Stykket
med Repliken: »Heida! Nu endelig engang ind i Tumulten og
Larmen, saa ens Sanser hvirvles rundt som Vejrhanerne i Storm ! Den
vilde Larm har brølet mig saa meget Velvære i Møde, at det virkelig
begynder at blive lidt bedre med mig.« Klinger kom fra Nød og
Trang. Hans Moder var Vaskerkone. Der laa i ham en stridig
Stræben efter at holde sig oppe. Hans Væsen var bestemt og hans
Dragt stedse udadlelig. Han blev godt omtumlet i Verden og endte
karakteristisk nok som General i Rusland. Hans Digtning er
Billede af ham selv, en ubændig Trods og Foragt mod den hele
Verden flammer i hans Heltes Sjæl. I hans Ungdomsdramaer er alting
voldsomt, skurrende skarpt, knugende virkningsfuldt: vilde Lidenskaber,
voldsomme Udraab, Forbandelser, vanvittig Latter. Taler andre om
deres Hjertes »Em pf i n d u ngen«, hedder det hos Klinger
»Em-p ør ungen«. Goethes Storm og Trang vender sig indad, men
Klinger og de andre gør Front mod det Samfund, de lever i. Og
da gik det det tyske Smaastatsvæsen ilde. Skurkene tog man, siger
Goethe humoristisk, med Forkærlighed fra de øverste Rangklasser i
Hof- og Statskalenderen.
Det afgørende Værk paa dette Felt skabte nogle Aar senere
Ten ung Mand fra Würtenberg, Friederich Schiller. I hans »Røverne«
(1781) faar Revolutionen sit vildeste Udbrud. Hans Fader var
Militær og opdrog ham meget strengt, saa kom han paa Militærskolen,
der særlig protegeredes af den tyranniske Hertug Karl. Desto
voldsommere gjorde hans Natur Oprør i Poesien. Helten i hans Stykke,
Karl Moor, er af samme Art som Klingers Wild; men vil Wild
bedøve sig selv, saa vil Karl Moor føre Krig mod det gamle Samfund
og skabe et nyt ud af sin og sine unge Fællers Kraftnatur. »Jeg
tænker mig en Hær af slige Karle som jeg, og af Tyskland skal der
blive en Republik, mod hvilken Sparta og Rom skal være
Nonneklostre.« Og samtidig har han de ædleste Følelser, det reneste
Hjerte. — Rædsler omgiver ham; hans Broder, den djævelske Skurk
Høsten 1775
F. M.
Klinger
1752-1831
Fr. Schiller
1759-1805.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
