Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del. Romantik - II. Weimar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EUROPAS LITTERATURHISTORIE
19
hende. Og gennem de tretten Aar har han i en Mængde smaa
Billetter aandet sin Kærlighed ud mod hende og skænket hende hver
Stemning, umiddelbart som Øjeblikket gav ham den.
‘ Vi kan forstaa, at Udviklingen hos Goethe under saadanne
Forhold tog en ny Retning. »Renhed« biir nu hans Løsen, og han
forstaar derved den Ro og Klarhed, der fatter alt og optager Billedet
af alt uforstyrret, der er sanddru helt igennem, baade i sin
Opfattelse og sine Handlinger, baade som Kunstner og som Menneske.
Men denne Sandhed betyder for ham baade som Kunstner og som
Menneske først og fremmest indre Harmoni, Forklarelse. Og denne
indre Harmoni og Forklarelse bliver for ham først og fremmest en
kunstnerisk Idealisering. De Værker, der udsprang fra den nye
Retning, digtes »paa en klar Dag med roligt Sind«. Hans Mønster var
Shakespeare, som det havde været; men det, han nu efterligner hos
ham, er ikke hans Voldsomhed, men hans sjælfulde Vers.
Shakespeares »Blankvers« bliver fra nu af — fornemmelig ved Goethes
Virksomhed — Bæreren af hele den tysk-nordiske Verdens Poesi.
Det er betegnende, at Goethe ikke kunde fuldende disse Værker
—- Ifigenie i Tauris, Tasso — før han drog paa sin store Rejse til
Italien. Det var ikke bare Embedsforretningerne, der slugte
Kunstneren; disse Værker kom først i Blomst under Sydens lyse Himmel,
der hvor man stadig havde Oldtidens harmoniske Kunst paa nært
Hold. I to Aar opholdt Goethe sig i Italien og dyrkede sin Kunst
og sine Studier. I denne Tid fuldendtes det, som han gemte paa,
og der nedlagdes hos ham Sæd til ny Vækst, men Oldtidsidealet
kom til at slraale lige klart for ham: denne »Stürmer und Dränger«
var blcven Hellener.
Denne indre Klarhed og Renhed spejler sig i de nævnte to Værker
fra denne Tid. Stil, Karaktertegning, den menneskelige Konflikt i
Værkerne, ja, selv den Skueplads, de spiller paa, har noget forædlet
ved sig.
»Tasso« foregaar ved Hoffet i Ferrara, d. v. s. det idealiserede
Wci-mar, »Ifigenie« spiller i den jomfruelige Dianas hellige Lund i Tauris.
Ifigenie forkynder den indre Renheds Adel og Magt, Tasso viser,
hvilke indre Kampe der kræves for at bevare den. Ifigenie,
Hel-lenerinden, har gjort Barbarerne menneskelige, afskaffet Blodofringerne.
Til Barbarlandets Kyst drives hendes Broder Orest, jaget af Furierne,
da han har dræbt sin Moder for at hævne sin Fader. Efter
Genkendelsen griber Raseriet ham for sidste Gang i hendes Arme; men
da hun saa igen slutter ham i dem, fly’r Furierne bort, Jorden
dufter Vederkvægelse og kalder ham til »at jage efter Livsens Fryd
og Stordaad«. Da deres Flugt er planlagt, tilstå ir hun fri og stærk
al Ting for Barbarkongen: »Mellem os skal raade Sandhed«. Hendes
Sjælshøjhed overvinder hans Vrede, besejrer hans Lidenskab for
hende, forvandler hans barske: Gaa! til et hjerteligt: Lev vel! I
Tasso er Wertherelementet i Goethe stillet ind som Kunstneren
mellem Fyrsten, Statsmanden, Prinsessen og hendes Hofdame. Han
1786 83
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
