Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del. Romantik - II. Weimar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20
JUST BING
Kant
1724—1804.
1781.
1788.
svinger som Werther mellem Lyst og Kval, Hengivelse og Mistanke.
Det er en Wertherkonflikt, naar han iler Antonio i Møde med aabne
Arme, for saa straks ved dennes Statsmandskulde at optændes til
Forbitrelse og trække Kaarden. Som Werther med Lotte, slutter
Tasso Prinsessen i sine Arme, da han fra Dybden af sin Sjælenød
aner hendes Kærlighed, og med eet henrives af Jubel. Men Goethe
lader ikke Tasso gaa tilgrunde som Werther; ud fra hans Kval
hæver sig vistnok en rasende Forbitrelse, men tillige Erkendelsen
af, at han ikke er sig selv mægtig. Og Følelsen af hans Sangergave
hæver ham op over hans Nød og Ltdelse. »Naar Mennesket
forstummer i sin Kval, gav mig en Gud at sige, hvad jeg lider.« Og
da forstaar han, at Naturen har dannet Antonio til den faste Klippe
og ham selv til Bølgen, der svulmer, spejler Himlen og brister. Og
i denne Forstaaelse kan han klamre sig fast til Antonio som den
skibbrudne til Klippen. Tassos indre Menneske er reddet.
Den tyske Klassicisme er en Datter af Storm- og T ængselstiden;
den har det samme Maal, om end ikke de samme Veje. I
Stormtiden brød en uendelig vid Natursans og Livsfølelse frem; man
vilde favne og fatte hele Verden. Det samme gør sig gældende i
Klassicismen, vi mærker det i dens Stil: en hel Verden skimter frem
i Billeder og billedlige Udtryk; Goethes Sprog beholder midt i sin
adelige Klarhed, sin »olympiske« Ro en Rigdom og Fylde, der vidner
om, at hans digteriske Magt er ubeskaaret. Men samtidig viste
Stormtiden indad mod Menneskesjælen; de indre Konflikter og Storme
havde den skildret midt blandt de mest uinteressante Omgivelser.
Og i Klassicismens Tid gælder det ikke blot de indre Storme;
Menneskets Højhed og Værd kom her til at bero udelukkende paa hans
Følelsesverdens Renhed og Adel. Ifigenie, der af sin indre Trang
maa sige Sandheden midt i den yderste Fare, og som ved sin
Personligheds Magt saa vinder sin Sejr, er en typisk Skikkelse.
Overalt ligger de bestemmende Magter og hele Konflikter i
Menneskets Sjæl.
Denne Retning kom nu til at mødes med Tendenser, der gjorde
sig gældende i den tyske Filosofi, som nu skulde erobre Verden.
Ogsaa den kom til at føre Problemerne tilbage til Menneskets indre
Natur. Det gjorde Em manuel Kant nu paa sine gamle Dage i sine
Værker over Erkendelsens og Moralens Filosofi, særlig den
epokegørende Kritik af den rene Fornuft og Kritik af den praktiske
Fornuft.
Samtidens Filosofi havde spurgt, hvad Verden var, om den kunde
erkendes, hvilke Love der raadede i den. I Modsætning dertil
opstillede Kant Problemet om, hvad vi kan erkende, paa hvilken Maade,
efter hvilke Love vor Erkendelse funktionerer. Saa kom det hele
til at tage sig anderledes ud. Tid og Rum blev ikke noget, der
hørte med til Verden, men de Former, hvorunder vi anskuede Verden
Vor Sammenligning af og vor Skelnen mellem de enkelte Genstande,
Størrelsesforhold og Aarsagsforhold mellem dem, det hørte altsammen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
