Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del. Romantik - V. Den yngre tyske romantik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EUROPAS LITTERATURHISTORIE
57
Brødrene Grimm— de var og blev hele sit Liv uadskillelige — •
var heltud Romantikere, men inden Romantiken er de Fr. Schlegels
Modpol. De var beskedne, uden Forfængelighed, alvorlige og jern-(
flittige. Deres Dristighed var ikke af den Sort, som sender Gnister
til højre og til venstre, men af den, som tager store Løft. De havde
Selvfornægtelse nok til at gaa ind i Æventyrenes Aand og Tone;
de søgte at bevare de Ejendommeligheder, som de blev va’r; og naar
de selv tidsnok maatte udføre Detaljerne, saa gjorde de Udtrykkene
saa enkle, at de kunde være kommet lige fra Folkets Mund. I
deres Æventyr var Folkets egen barnlige Stil iagttaget med filologisk
Nøjagtighed, gennemført med sand Kunst, gengivet med barnligt Sind
til tyske Børn og Forældre. Et helt lidet Folk, som hidtil havde
levet sit Liv skjult i Barnekamre og Spindestuer: Rødhætte,
Tornerose, Snehvide, Hans og Grete, Tommeliden — de kom nu frem fra
sit Skjul og blev hele Tysklands Fællesejendom. En romantisk liden
Verden aabnede sig, hvor al Rimelighed var endevendt og det geniale
Tilfælde sat i Højsædet. Men Folkets egen Retfærdighedsfølelse var
herskende gennem alt dette frie Spil. List og Bedrag, Hovmod og
Undertrykkelse kommer til kort. Det tyske Æventyrs Skødebørn er
af den tyske Mikkels Æt: barnefromme og enfoldige, milde, gode og
ydmyge.
Men i Æventyrene saa Brødrene Grimm noget mere end
Udtrykket for Folkets Karakter. Æventyrene va Folkeminder. I
dem gemte sig forglemte Rester af Folkets urgamle Guders Myther.
Mytherne var gaaet over i Æventyrene, som de var gaaet over i
Middelalderens Heltedigtning, hver for sig fortsatte den og
Æventyrene, hver paa sin Maade, de oprindelige Gudesagn. Disse Myther
— Folkets oprindelige Poesi og Gudelære paa en Gang — kunde
helt eller i Brudstykker genfindes i Æventyrene. I et senere Værk,
Tysk Mythologi, har Jakob Grimm søgt ud fra disse Levninger at
konstruere sig den »urgermanske« Gudeverden, slig som den
oprindelig var, og hvordan den har fortsat sit Liv i Folkets
Bevidsthed ned igennem Tiderne. Ja, ikke blot i Æventyrene, men ogsaa
i Folkets Overtro, i dets Skikke, det Retshandlinger, genfandt de den
oprindelige Folkepoesi. Overtro var vore Rester af gammel Tro. I
Folkeskikkene, i Rettens gamle symbolske Formler laa en poetisk
Fremstilling af Folkets gamle Livsopfatning, de var Folkedigtning
ligesaagodt som Niebelungenlieds og andre Heltedigtes Vers.
Det var i Herders Aand, at disse Værker var tænkt og skabt,
Jacob og Wilhelm Grimm er dem, som i Tysklands Videnskab
fortsætter Herders Tanker om Folk og Sprog. Og deres Ideers
Forgreninger kan følges i vor Litteratur baade til Grundtvig og til Troels
Lund. Det er ikke bare en ny Videnskab, som blev bygget derpaa,
det var en helt ny videnskabelig Betragtningsmaade, der
gennem-trængte en hel Række Videnskaber. Den lærte at give Agt paa det
ringeste som det største, lærte at iagttage Livet i videste Omfang
Europas Litteraturhistorie. 8
Jakob (1785
— 1863) og
Wilhelm
Grimm
(1786-1859)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
