Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del. Romantik - VI. Engelsk romantik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68
JUST BING
og gaadefdlde Slagord, en Digtning, som baade vilde være Filosofi
og Musik: Læser man Atterboms »Lycksalighetens ö«, har man en
Følelse, som om man hørte en Opera. Og Romantikens mægtigste
Resultat blev Tegnérs og Geijers national-svenske Digtning. Men det
ligger udenfor dette Arbejdes Ramme at skildre de nordiske Landes
Litteraturhistorie.
Grundlæggelsen af den tyske Nationallitteratur var helt fra
Klop-stock af, ja, før ham, foregaaet under engelsk Indflydelse, og ved
Udgangen af det 18. Aarhundredes Kulturepoke viste Englands
Litteratur og Aandsliv sig i Glans. Det havde grundlagt en ny
Litteraturgren, Menneskeskildrings-Novellen, og en ny Videnskab,
Statsøkonomien, der begge skulde faa en mægtig Fremtid i det følgende
Aarhundrede. Det kunde opvise den første epokegørende
Folkevisesamling— Percys: »Levninger af den gamle engelske Poesi« —og
slyngede ud en Digtning — Ossian — der netop gjorde en umaadelig
Lykke over hele Europa i en Menneskealder og mere, fordi den
op-traadte i et falsk Klædebon som en Levning fra en barbarisk Tids
Digtning og fra det vilde barbariske Højskotland. Den blev en
poetisk Bibel for Sturmer-und-Drängerne. I dens skotske Taage
mødes Werthers og Lottes Kærlighed hin skæbnesvangre Decemberdag.
Ud fra den skotske Folkesang var det ogsaa, at England fik sin
store Stormtids-Lyriker, Robert Burns, »Airshire-Poeten«. Han kom
lige fra Bondeliv og fra Fattigmandskaar. Hans Hjem balancerede
gennem Slid i Mark og paa Lade, om Vaaren med Pløjning, om
Høsten med Tærskning, Slid fra Morgen til Aften, mellem Sulten
og — Retsbetjentenes Forsegling. Det gjaldt hver Dag »ikke at
tænke paa noget som helst andet, naar man er ved sit Arbejde«.
Men ved Maaltiderne sad hans Fader og alle hans Sødskende hver
med sin Bog og læste. Midt i dette Slid kommer Glæden over ham
som en Rus, han er forelsket i hvert Skørt; han gaar tidt over
Stregen baade med Brændevin og Kvinder; han har maattet skrifte
offentlig i Kirken i den Anledning. Og samtidig blusser
Ærgerrigheden stadig stærkere op i ham. »Aldrig har noget Hjerte higet
mere brændende end mit efter at vinde Udmærkelse.« Han er født
Digter og føler det. »Lidenskaberne rasede i mig som lige saa
mange Djævle, indtil de skaffede sig Luft i Sang.« Fra første Gang
han for Alvor var forelsket, »blev Rim og Sang mit Hjertes
naturlige Sprog«. Saa blev hans Digt baaret af en levende Melodi; fra
sin første Digtsamling henrev han Skotlands Publikum. Den kom i
Trykken ved et rent Tilfælde — han mente, han kunde tjene nogle
Penge ved den for derpaa at kunne rejse til Amerika. Og den
løftede ham ud af den yderste Fattigdom; han blev feteret, kurtiseret
og — anbragt i et lidet Toldembede. Men han kunde ikke slaa sig
til Ro; hans Aand var uregerlig, hans Liv uregelmæssigt, og han
døde kun 37 Aar gammel.
Det bobler om hverandre i Burns Digte: Lidenskab, Vemod,
Vildskab, Fromhed, Spot og Taarer og lystig Skæmt. Og Stilen kan
Romantiken
og
England.
Burns.
1759—1796.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
