Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del. Romantik - VI. Engelsk romantik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
72
JUST BING
for — ja han kunde jo have fordømt ham fra Morsliv, men han
har ikke gjort det. Ja, Willie har jo ogsaa været pæn og
gudfrygtig, om han end maa bekende, at hans Kød er skrøbeligt. Det
var nu det med Meg — men han skal aldrig gøre det mere. Og
saa det med Lizzies Pige, men den Fredag var jeg fuld. Herre,
velsign dine udvalgte her. Og tænk paa Gown Hamiltons Synder;
han drikker, bander og spiller Kort, men han har saa mange
indtagende Maader, saa han stjæler Folks Hjerte fra Guds egne
Præster. Og da vi revsede ham, da ved du, han fik hele Verden i
Brøl — af Latter mod os. Forband hans Kurv, hans Lade og
hans Poteter! — Burns ved godt, hvordan det gaar til paa det
»hellige Marked« — der sidder de og tænker, nogen paa sine
Synder, andre paa sine Klæder. En lægger Armen bag paa Bænken
og faar den rundt om Halsen paa sin Pige og klemmer hendes
Barm uden at man ser det. Præsten prædiker »nu ydmygt rolig,
nu vild i Vrede«, han fægter og stamper. Og efter Prædikenen
gaar de paa Værtshus, der sidder de med deres Toddy, nogen
kritiserer andres Klæder og Miner, og i en Krog aftaler de
Stævnemøder. Og saa kommer Sorte Russel op at tale: hul Basunen
runger, og Helvede brænder med vilde Flammer, en bundløs Afgrund!
Vi vaagner og vi synes, det er det, som brøler. Og tilslut er nogle
fulde af Guds Kærlighed og nogle fulde af Brændevin.
Haaner Burns de helliges Marked, saa solder han saa gladelig
med dem, der giver en god Dag i al Moral og al Anstændighed,
de glade Tiggere, som lader Fiolen sørge for den Dag i Morgen. Det
er den gamle Soldat, som nu gaar og tigger og er glad ved sin
Pose og sin Flaske. Det er Pigen, som først elskede en Soldat,
men lod sig bestikke af den gamle Kapellan (han vovede Sjælen og
jeg Kroppen) og tog saa til Mand et helt Regiment. Det er en
anden, som synger sin Klage over sin John Højlandsmand, som de
fangede og hængte. Spillemanden og Kedelflikkeren bliver forlibt
i hende og kommer op at slaas, og Kedelflikkeren vinder. Og den
skønne synker til hans Bryst. Tilslut kommer da Bollen, og da
staar Lystigheden højt: Hvad er Ære, Rigdom, godt Rygte? Blot
vi nyder Livet, bryder vi os ej om det. Med Kneb og Opspind, sneg
vi os rundt om Dagen, og om Natten i Stald og Lade favnede vi
vore Tøse paa Høet. Livet er et Spil, vi bryder os ikke derom,
lad dem snakke om Anstændighed, som har Rygte at tabe, Skaal
for Sæk og Pose, Skaal for hele Vandrefølget, Skaal for vore fillcde
Unger og Kællinger; alle raaber: Amen! Og stadig skingrer Omkvædet:
Blaas i dem som Lov beskytter!
Frihed er en lystig Fest!
Rettergang Kujoner nytter.
Kirken den, som der er Præst!
Det er en Skildring, som kappes med Bellmann i Liv, og som
løber Linien ud vel saa langt som Bellmann gør. Længere kan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
