Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del. Romantik - VI. Engelsk romantik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EUROPAS LITTERATURHISTORIE
77
til Sted uden Rist og Ro. Med inderlig Medfølelse hefter
Words-worth sig ved slige, og navnlig tager han han sig af de gamle,
Tiggerne, dem som har Krav paa menneskelig Haandsrækning, ja,
endog Idioter ser han paa med et
mildt Smil. Ingen af dem er
overflødige, for de skal lære Menneskene
at øve Barmhjertighed, og saaledes
gøre dem fromme og gode. Han
forsømmer aldrig at indprente denne
gode Lære. I Fortællingen skjuler
der sig en Formaning, det er just
det væsentlige ved den. — Man
mærker let, at det ikke er bare
Medlidenhed, men at det er en stærk og
dyb Hjem følelse, som er Drivfjederen i
denne Poesi. Derfor fortæller han
saa jævnt og stilfærdigt, hvad han
har at fortælle. Der er ingen Effekt,
Glæden har ingen lystige Krumspring,
Sorgen har intet Skrig. Wordsworths
stille Poesi er udsprunget ved
Kaminilden i hans Hjem; over det, han
fortæller, har Erindringens mildnende Slør bredt sig; det er et Minde,
som han tænker over. Wordsworth førte et lykkeligt Hjemliv,
han havde en Søster, som stod hans Hjerte nær, og som varmt
deltog i hans Interesser. Han fik en yndig Hustru, som blev
Husets gode Fe; han har fint og stemningsfuldt skildret hendes Væsen
i sit dejlige Digt:
Et lifligt Luftsyn først jeg saa
da hende jeg fik Øje paa,
et yndigt Under, skabt og budt
til Smykke for et kort Minut;
svagt Stjernelys i hendes Blik,
fra hendes Lokker Lysglimt gik.
Hun var saa frisk, hun var saa ny
som Vaaren og det muntre Gry.
en Alf i Dans, et Smil i Flugt,
som undred. henrev, fjernt og smukt.
Jeg hende skued mere nær,
Aand var hun, Kvinde dog især,
igennem Huset let hun skred,
jomfruelig med raske Fjed,
et Aasyn, hvor med søde Minder,
sødere Løfter sig forbinder,
en Kvinde ej for lys og god
til Hverdagsdont, til trøstigt Mod,
til skyldfri List, til Smil og Graad,
Ros, Dadel, Kys og gode Raad.
Og nu jeg sei* med klare Blik
Pulsen i Verkets Mekanik:
en Sjæl, der aander Tanker ud
og gør Livsrejsen stolt og prud,
med rolig Vilje, fast Forstand,
ihærdig, smidig, klar og sand,
en fuldendt Kvinde, anlagt til
at kvæge, lede, hvad hun vil,
og dog en Aand, der for min Sans
har Englens Lethed, Englens Glans.
Overs, af
Brandes
sml Værker
Bd. V.
Dette er den Wordworthske Digtnings Muse. Den hjemlige Tone,
der besjæler hvert hans Digt, har sin Styrke og sin Svaghed.
Kaminilden har sin Poesi, men Kaminstolen er ingen Digtertrone. I
Wordsworths Digtning, ikke mindst i hans lange Natur- og
Lære
Pig. 24. Wordsworth.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
