Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del. Romantik - VI. Engelsk romantik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EUROPAS LITTERATURHISTORIE 83
gaar det Skridt for Skridt; han kender alle Omgivelser og kan ikke
gaa dem forbi. Han beskriver alle Steder, Egne, Bygninger,
ikke egentlig som Kunstner, men som en kendt Mand, der fører en
omkring. Og der passerer ingen Person forbi, uden at Walter Scott
viser, at han drager Kendsel paa ham eller hende. Det er ham
ikke om at gøre at fortælle Begivenheder efTektfuldt, men han vil
have gjort grundig og omstændelig Rede for den. Walter Scott levede
saa nær sammen med de historiske Minder, at Tidsgrænsen mellem
hans Personer og ham selv svandt bort for hans Fantasi. Han
kendte nøje deres Dragt og Sæder, men han vilde ikke fremstille
deres Aand og Tænkemaade som noget forskelligt fra hans egen;
han saa de historiske Begivenheder i sin Tids Lys. Da Taine skrev
sin Engelske Litteraturhistorie ud fra Naturalismens Standpunkt,
sagde han derom det haarde Ord, at Walter Scott standser paa
Historiens Tærskel. Det kan være sandt; men man maa ikke glemme,
at han i sine Romaner sætter sig som Opgave at fortælle en historisk
Begivenhed, ikke at karakterisere en Tidsalder. Og man kan
for-staa, at naar han ikke følte Tidsafstanden fra Begivenheden, kunde
hans: Fantasi omgive den med en hel Række af hans egen Samtids
Mennesker, — dem, som han saa og kendte. Med dem kom der
Liv i Tingen! Da blev Begivenheden et Stykke Verden, der fik Kød
og Blod for ham, naar han fik et Galleri af Originaler om sig. som
Walter Scott havde iagttaget med sit lune Blink i Øjet. Da fik
Romanen den rette Abbotsford-Tone over sig. Naar han kommer
i Aande, straaler hans Værk af en robust Munterhed, rigtig hvad
Engelskmændene kalder »animal spirits«, og Glansen deraf spreder
sig til alle Personer — paa Heltene nær. Der er et helt Skotland
af Personer: Forpagtere, Bønder, Tiggere, Zigøjnere, Kavallerer og
Landjunkere, Klansmænd, der hænger ved sin Herre med rent
religiøs Troskab og Glæde, Riddere af Landevejen, der tjener
hvem-somhelst for Guld, og hvis Sværd er ligesaa skarpt, som deres
Samvittighed er sløv. At gaa fra Schillers historiske Dramaer til Walter
Scotts historiske Romaner — der ligger ikke ti Aar mellem Schillers
sidste Drama og Walter Scotts første Roman —, det er at stige ned
i det brede, levende Menneskeliv og at lære Historien at kende fra
neden gennem den store Mængde af uberømte. Endog Skurkene
tegnes med det samme Lune; man hører dem nok regne med sine
Snigmord og lignende Bedrifter som med vante Ting; men man
kommer ikke til at staa med Gru overfor deres Ondskab. Man har
Følelsen af at være paa en Jagt, hvor man nok i næste Sekund
kunde have Vildsvinets Hugtand en Tomme i sit Kød; det forhøjer
Spændingen og ens »animal spirits«. Det er saaledes mere i
Komediens end i Tragediens Form, at Walter Scott skildrer historiske
Begivenheder og Personer, og det er en Komedieegenskab ved hans
Bøger, at Heltene blegner overfor alt Særlingernes og de løjerlige
Personers Liv. Det ligger i Walter Scotts Personlighed, at] han bedre
tegner Mænds Karakter end Kvinders. Hans Kvindeskikkelser bliver
1 i*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
