Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del. Romantik - VI. Engelsk romantik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
92
JUST BING
spørge hvem og hvordan dette Digts Helt er; den Person, som
By-ron giver Navnet Don Juan, er bare en Lededukke i hans Haand,
og Digtets virkelige Helt er selve Lord Byron. Ingensteds kan man
studere ham saadan som her. Hans Syn paa Verden, hans Foragt
for Verden, hans Kynisme, hans Følsomhed, hans Oprørsaand, hans
Tvivl og hans Tvivl paa sin Tvivl — Alting er her med, og
Konversationstonen tager Farve af alle Stemninger, og fra hver af dem kan
den laane en Braad mod den engelske Bedsteborgerlighed, for hvem
hele Digtet er et Slag i Ansigtet; men ingen af dem faar Overtaget
over Ironien. Allerede Indledningen er et svidende Piskesnert.
Oversat
af Holger
Di’iichmann
En Helt jeg savner: sælsomt, ikke sandt?
naar Pressens Spalter kappes om at sende
en ny hver Maaned ud — indtil man fandt
at han ej var den rette heller, denne:
Jeg søger ej mit Bytte paa den Kant,
kom derfor Don Juan, min gamle Frænde. —
Vi har jo alle for din Skæbne skælvet,
naar du — lidt brat — paa Scenen røg til Helved.
Det er en Udfordring til de ustadige Modeluner i Londons høje
Selskab, og tillige en Udfordring til alle brave Borgere, for hvem
Navnet Don Juan er en Gru og en Bædsel; og for at gøre det
endnu værre sammenstiller Byron alle Englands moderne Helte i
Fortid og Nutid — og hvor afskyeligt! ved Siden af dem Helte fra
Revolutionens og Napoleons Frankrig — vi maa huske, at
Bonaparte og Frankrig dengang rundt om i England nævnedes med
Afsky. Saa er Handsken kastet, og Byrons Ironi kan spille op.
Den tager — det ligger i Emnet — Sydens Sol til
Forbundsfælle; lad Don Juan blive opdraget til Dydsmønster, saa meget hans
Moder (et satirisk Portræt af Byrons Hustru) vil; naar de 16 — 17
Aar kommer, faar de og Donna Julias Skønhed nok Bugt med
Dydsmønsteret; og Donna Julia kan have den stærkeste Pligtfølelse
overfor sin Mand paa 50 (hun vilde nok helst have delt ham i to paa
25); men Ære, Pligt, Religion gør hende tryg paa sig selv. De kan
staa imod alt, derfor er der ingen Fare; ak, havde det bare ikke
været Sommeraften og Maaneskin!
Og hendes Stemme tabte sig i Sukke,
til for et Alvorsord det var for silde,
og Taarer randt fra hendes Øjne smukke,
for smukke til at være Taarekilde.
Men ak, for Elskov alt maa under bukke.
’ Dog mente hun det sikkert ej saa ilde,
hun overgav sig, ja, men Fod for Fod kun,
og med et >Jeg tillader ej» — tillod hun.
Men naar hun saa overraskes af sin Mand, faar hun Don Juan
gemt i Hast og tager mod Ægteherren som den krænkede Hustru,
fortæller ham med en Tungefærdighed, som intet kan standse, om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
