Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del. Romantik - VI. Engelsk romantik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EUROPAS LITTERATURHISTORIE
97
Men hans Modstand mod den nye Lidenskab var kort; medens endnu
Harriet bar hans Barn under sit Hjerte, rejste han med Mary og
hendes Søster til Paris og videre til Schweiz. Skilsmisseprocessen
kom istand, Harriet vendte tilbage til sine Forældre og druknede
sig et Par Aar efter. Domstolene berøvede Shelley Retten til at
beholde sine Børn, baade paa Grund af hans ryggesløse Handlemaade
overfor sin Hustru og de ryggesløse Meninger, hans Skrifter
forkyndte. Forbitrelsen angreb Shelleys Sundhed, en Brystsygdom
syntes at spire frem, han besluttede at rejse til Italien for sin
Helbreds Skyld og levede der sine sidste Aar. Han afskyede her »det
Selskab, som Byron var Midtpunktet i«, han førte sig klodset og
nervøs, kunde snuble paa et Parketgulv, medens han gik sikkert
paa den stejleste Sti og gled som en Aal gjennem en Folkestimmel.
Hos dem, han likte sig hos, kom og gik han uden Hilsen, ganske
lydløst »som en Aand«. Han syntes
uafhængig af Livets Behov, han — en
Englænder! — kunde leve paa bare
Grøntsager, og det hændte, at han
spurgte, idet han heftede sine blanke
Øjne ganske fortabt paa sin Hustru:
»Mary, har jeg spist til Middag?« —
Saaledes flakkede han om i Italien,
Brystsygdommen gav sig, men hans
nervøse Konstitution led stadig af
Kramper og andre heftige
Smertesanfald. Paa en Sejltur i Spezziabugten
druknede han. Byron fik lians Lig
brændt med slor Højtidelighed, en
Ven snappede hans Hjerte fra Baalet;
det blev bisat, og hans Hustru satte
ham som Gravskrift de to latinske
Ord: Cor cordium (Hjerternes Hjerte).
En saadan Digters Muse kræver ham helt, alle hans Tanker og
Evner og Følelser. Han har selv skildret det; Poesien er for ham
det levende i alle Ting, Livets Blomst; om den dræbes, bærer Livet
ingen Frugt, Videnskaben bliver gold. »Hvad var Dyd, Elskov,
Fædrelandskærlighed, Venskab — hvad var vor Trøst paa denne
Side Graven, vort Haab hisset, om ikke Poesien svang sig op for
at bringe Lys og Ild fra hine Evighedens Egne, hvortil Beregningen
paa sin Uglevinge ikke kan hæve sig?« Poesien daler ned over
Digteren, uvilkaarlig; det er, som en ustadig Vind faar Sindets Glød
til at blusse i Vejret. Kunde den holde sig lige ren og stærk, —
del er umuligt at sige, hvor herligt Resultatet da vilde blive. Men
naar Udarbejdelsen begynder, daler allerede Inspirationen, og den
herligste Poesi, Verden nogensinde har kendt, er vistnok kun en
svag Skygge af, hvad der først har foresvævet Digteren. Poesien er
et Minde, et Minde om de bedste og lykkeligste Sjæles bedste og
13
Fig. 34. Mary Shelley.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
