Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del. Romantik - VI. Engelsk romantik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
98
JUST BING
lykkeligste Stunder. Det er, som en Natur, mere guddommelig end
vor egen, gennemtrænger os. Men dens Fodtrin er flygtige som en
Vinds paa Søen; i slige Stunder synes Jeg’et at være, hvad det er:
et Atom i Verdensaltet.
En saadan Digtning er først og fremmest lyrisk; det er ogsaa
Grundevnen i Shelleys Poesi. De faste Fakta løses op i svævende
Stemninger. Ja, hører det ikke med til Digtets Væsen, at dets Form
er flygtig? At digte er noget andet end at beskrive poetisk. Thi
Fig. 35. Shelleys Monument af Ohslow Ford.
Digtet er jo kun et Minde om Inspirationens gyldne Stund. Maa
saa ikke Digtets Form være som en vigende Lystaage? Den er jo
selv »Skyggen af en Drøm«. Og hver Stemning faar en Baggrund
af noget uendeligt. Hvert Digt bliver da let Digtning om en Verden,
helst den Skønheds- og Samklangsverden, som skal komme. Det er
nemlig den dybeste Tro i Shelleys Religion, at Livet er evigt, og at
Livet stadig mere og mere forklarer sig selv til renere og lykkeligere
Former. I denne usvigelige Tro kan han dysse sit Sind til Fred,
hvor saart det er, ved at nedsænke sig i Naturstemningen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
