Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del. Romantik - VI. Engelsk romantik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104
JUST BING
Og Shelley har set Keats Genius i det rette Skrud; han svinger
en Poesiens Bakkusstav, hans Digtning har en Stemningens og
Skildringens Druefylde, som ingen af de andres, end ikke Shelleys
egen. Og denne Digter, saa ejendommelig rig i sin Fantasi, saa
ejendommelig sikker i sit
Udtryk, han kom fra de tarveligste
Forhold, blev rakket ned, døde
ganske uberømt, for saa at
genopstaa i større og større
Glans, jo længere Aarhundredet
efter ham skred frem.
John Keats var Søn af en
Vognmand i London; — maa
ikke mindes, at den norske
Nyromantiks finest begavede
Lyriker, Sigbjørn Obstfelder, var
en Bagersøn fra Stavanger?
Han kom i Apotekerlære, og
da hans første større Arbejde,
»Endymion«, blev rakket ned
af Kritiken, forsømte man ikke
at raade ham til at begive sig
tilbage til sine Piller og Plastre.
Han fik fat paa Spensers
Fedronningen, læste den med
blanke Ynglingeøjne — og saa
var han Digter. Det var
»Kvisten fra Hesperiens Have«,
der blev sat ind i Træet, dets
»hemmelige Kræfter« skulde
vaagne.
Ganske vist skød hans Poesi
til en Begyndelse tyveaars Vildskud, hans færdige Hovedværk
»Endymion« blev for langt og for ordrigt; men han var Kunstner til sin
Sjæls inderste, han blev Skønhedens Tilbeder i alle dens Former.
»Skulde jeg dø,« sagde han en af sine sidste Dage, »har jeg ikke
efterladt mig noget udødeligt Værk, intet, som kan gøre mine Venner
stolt af mit Minde, men jeg har elsket Skønhedens Ide i alle Ting.«
Skønheden blev hans Religion. At se Tingene i deres Skønhed, det
var for at se dem i deres Sandhed. »Hvad Fantasien griber som
Skønhed, maa være Sandhed,« skrev han og satte det som
Slutningsvers paa sin herlige Ode til en græsk Vase: »Skønhed er sand og
Sandhed skøn: det er alt, — I ved paa Jord og alt, I trænger vide.«
Og hans første større Arbejde forkyndte i den første Linje hans
Tro paa Skønheden: »A thing of beauty is a joy for ever« (en Ting
af Skønhed er en Fryd for altid).
Man forstaar, at han da først og sidst og helt og holdent er
Fig. 37. Titelblad til »Adonais«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
