Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del. Romantik - VI. Engelsk romantik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106
JUST BING
Du sover sundt ved en halvt mejet Fure
dysset af Valmueduft, imens din Segl
end skaaner Kornets nære gyldne Mure,
Aksrækkerne, der under Blomster venter.
Fig. 39. Keats’ Hus i Hampstead.
En saadan Digter finder Stof overalt; Keats er en jordisk Natur
— ingen »Foragter af Jorden« som Shelleys Sanglærke. Han
føler, at Jorden gror, i blødt Grønsvær, i duftende Blomster, i gyldne
Frugter, i sundt og rigt Arbejde. Alle hans Sanser er vaagne i hans
Digtning. Livet aabenbarer sig i Form og Lyd, Lugt, Smag,
Fornemmelse. Medens Shelleys Digtning bliver til et Luftsyn, hvor det
heles Idé træder frem i gennemsigtig Klarhed, har Keats ikke nok
med Idéer. »O, gid jeg havde et Liv i Sanseindtryk heller end et
Liv i Tanker,« sukker han. Og han klagede paa romantisk Vis, at
Newton havde berøvet Regnbuen dens Mystik, naar han havde givet
Fænomenet dets videnskabelige Forklaring, — han var jo kun 25 Aar
og forstod sig kun lidet paa
Vidensi.aben. Men
Indtrykket forstod han sig paa.
Alting lever i hans
Fortællicg. Det er den
kolde St. Agnes Aften, Uglen
fryser trods alle sine Fjer,
Haren hopper skælvende
gennem det frosne Græs,
den gamle Munk er valen
paa Fingrene, medens han
tæller sin Rosenkrans’
Perler. Og paa Slottet
begynder de knurrende
Sølvtrompeter at bjæffe,
Festværelserne staar rede
deres Pragt, gløder efter at modtage Gæsternes Skare; de udskaarne
Engle under Gesimsen stirrer med Haaret kastet tilbage og Vingerne
foldede overkors paa Brystet. Her begynder Tingene at leve sit Liv
i Skildringen; det er den Kunst, der er særegen for det nye
Aar-hundrede og naar sin rigeste Fylde hos Victor Hugo, som her
begynder at virke, og hos Keats som hos Hugo understøttes den af
en Sprogkunst, hvor hvert Ord bliver et levende Billede. Det brogede
Vindue i Madelines Kammer bliver en hel Verden for Keats med
sine Ruder med utallige Spragleskær og straalende Farver, som
Sommerfuglens rigt mønstrede Vinger, og hvor der mellem tusend
Adelstegn og dæmrende Helgener og dunkle Vaabenmærker staar et
Vaaben-skjold, der blusser med Dronningers og Kongers Blod. Og hvilken
Magt bliver der ikke i det mangfoldige Farveskær, naar Maanen
skinner ind paa hende selv, medens hun knæler og beder foran
Sengen. Varmt, dybrødt Skær kastes paa hendes skønne Bryst,,
rosenrødt paa de foldede Hænder, paa hendes Sølvkors blid
Ametyst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
