Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del. Romantik - VI. Engelsk romantik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EUROPAS LITTERATURHISTORIE
107
farve og om hendes Haar en Glorie som paa en Helgen. Og det er
ikke bare Synet, som kan trylle frem en Verden for Keats. Læs
en Strofe som denne af hans
Sang til Nattergalen:
O, havde jeg en Druedrik, der længe
var kølnet i en Hules Kældergange,
hvis Smag var Blomsterduft og
grønne Enge
og solbrændt Fryd og provençalske
Sange!
O, havde jeg et Bæger, fra hvis Bund
Sydens den ægte Hippokrene flød,
med Perlebobler vinkende ved
Randen,
og purpurplettet Mund,
saa drikkende jeg glemte Liv og Død
og svandt i Skovens Skyggenat
selvanden!
Hele Sydens Jubel klinger
med i Rusen af denne Drik;
man forstaar, at den, som har
skrevet en saadan Strofe, kunde
tage Kayennepeber i Munden
for derefter bedre at kunne
nyde Vinens svale Smag.
En saadan sanseberuset
Fantasi vil søge mod Syden. Det er
i Boccaccios Noveller og i den
græske Oldtids Sagn, at Keats
søger sit Stof. Han mestrer
baade den skælmske,
ungdommelige Tone i »St. Agnes Aften«,
og han mægter at danne Titaner-
nes kæmpesvære Skikkelseri »Hyperion«. Hvilken Magt over Skildringen
af de vældiges dumpe, vilde Kval i Hulen, hvor de ligger slagne!
Det var en Hule, hvor ej Lyset haanlig
i deres Taarer glitre kunde; sit Støn
de følte, hørte ej, for evig Dur
af Tordenfosse og af hæse Strømme,
som dundred ned sin Masse, uvist hvor.
Nut stak der frem mod Nut, og Klipper syntes
stadig, som rejste de sig just af Søvne
og slog de svære Horn, Pande mod Pande
og slig i Tusend Jette-Indfald laged
et Tag, som høved sligt et Kvalers Bo.
Til Troner havde de den haarde Flint,
til Leje Stenen ru og Skiferhauger,
stivet med Jern. Ej var de alle samlet,
nogle holdt Pinen lænket, andre vandred;
Cøus og Gyges og med dem Briareus,
Tyfon og Dolor og Porfyrion
og mange fler, de djerveste i Kampen,
Fig. 40. Titelblad til »Endymion«.
Oversat af
G. Brandes.
Sml.
Værker.
Bd. 5
Oversat af
Just Bing.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
