Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del. Romantik - IX. Den franske romantisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150
JUST BING
valg var det allerede langt udenfor Klassicismens Grænser. Digtet
blev da ogsaa deklameret rundt paa Ateliererne, hvor romantiske
Malere, og de unge, der ventede paa den romantiske Poesi, holdt
deres Sammenkomster.
Men værre end Middelalderen var dog Dagens Begivenheder, og
Victor Hugos Digtning droges magisk til alt det, som foregik rundt
om ham. Nu havde Grækernes Frihedskamp faaet en glimrende
Udgang; efter alle tyrkiske Grusomheder var dog Sejren vunden;
Byrons Orient vaagnede i de unges Tanke, Delacroix malede
Blodbadet paa Skios. Rædsler og Undertrykkelser, Frihedskamp, Hævn
og Had glødede i hver Post fra Orienten. Hugos Fantasi fulgte
med. Det skulde bare til, at en ildrød Solnedgangssky jog henover
Himlen, saa saa han den Sky, hvorfra der skulde regne Ild, ile hen
over hele Orientens Verden, stadig standse, stadig tilraabes et videre!
til den stod stille og brast over Sodoma og Gomorrha. Og under
saa han Havet, uendeligt, med Bølge paa Bølge; saa Kysten med
Nomadestammerne, Ægypten med dets Kornsletter, med Pyramider
og stirrende Sfinxer. Han hørte Samum blæse, Skildpaddernes Skrig,
naar Krokodillerne, falder over dem, saa’ Nilen strække sig ud i
Solnedgangen som et Panterskind med mørke Ø-Flækker. Han saa
Ørkenens Sandhav, Flyvesandet, hist og her en Karavane »bugte
sig som en spættet Slange«. Alt bliver Liv i dette Landkort. Her
i dette Orienten kan hans Frihedsbegejstring blusse, og den udgød
sig ikke bare i smukke Ord og skønne Vers. Den blev til levende
Billeder, Mennesker, Optrin, Lidenskab og Effekt. Der er en hel
Nations Jammer og dens Trods i det Barn, som ligger alene paa
det brændte Chios Ruiner, som Hugo skildrer i sit Digt —
mesterlig oversat af Poul Levin i hans fortræffelige Bog om Hugo.
Mit Barn! De skarpe Sten saarer Fødderne, de smaa.
Ak, hvordan skal jeg standse i dine Øjne blaa
de Taarer, der blinkende bæver?
Hvorledes skal jeg lysne dit formørkede Syn,
saa dine Øjne straaler ved Glædens rappe Lyn
og dit Hoved, det lyse, du hæver?
O, svandt din Sorg, den tunge, hvis du som Gave fik
de Liljer, der er blaa, som dit blaanende Blik,
og som Irans de mørke Brønde smykke.
Ellei\ Tubafrugten plukket fra hint Kæmpetræs Top,
der er saa stort, at ikke en Hest i Galop
i hundred Aar kan naa fra dets Skygge.
Sig, vil du for et Smil have Fuglen, hvis Sang
er skønnere end alle de Instrumenters Klang,
der lyder højest, og som blidest toner,
Blomst, Frugt, den skønne Fugl — sig, hvad ønsker du at faa?
— Ven, lyder Barnets Svar, det Barn med Øjne blaa,
jeg ønsker mig en Bøsse og Patroner.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
