Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del. Romantik - IX. Den franske romantisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
182
JUST BING
sig helt i Positur. Saa maa lille Marie hjælpe ham at læse
Aftenbønnen, og idet han falder i Søvn, siger han: »Lille Fader, om du
skal give mig en ny Moder, vil jeg have lille Marie dertil.«
Ger-main er rent forelsket; han frier halvt og faar halvt en Kurv; da
hun nævner, at Bastian passer bedre for hende, bliver han ganske
jaloux. Men nu, da der ingen Ting er at gøre, styrter hun med ét
om, lynslagen af Søvn. Germain gaar som i Feber og betragter de
to sovende: »Det er underligt, at jeg aldrig har lagt Mærke til, at
lille Marie er den vakreste Pige i hele Egnen.«
George Sands sunde, arbejdskære Natur, der skyder Knop i et
muntert Skælmeri og folder sig helt ud i en rig Moderømhed, har
præget hver Linje i denne Skildring. Den indeholder i al sin
Enkelthed en varm Hymne til Livet, en Lovprisning af den for Livet
dygtige Natur, og det er et ægte fransk Træk, at den Dygtighed,
hvis Pris den synger, faar et eget drillende Behag, idet den muntert
leger Skjul med sin sikre Overlegenhed. — Den franske Kvindenatur
er her ligesaa fint og smukt forklaret, som den er fint og smukt
fremstillet. Disse George Sands Bondenoveller er af de
Mesterværker, hvori et Folk kan fornemme sit eget Væsen.
George Sands Modsætning er Balzac. Har hendes Værk først og
fremmest malet hendes Folk, saa har han først og fremmest givet
Billedet af sin Tid. Honoré de Balzac havde oprindelig intet »de«
i sit Navn, han var født i Touraine, var først Kontorist hos en
Notar og gav sig saa Forfatterskabet i Vold. Efter snart at have
overstaaet Tragedieskriveriets Barnesygdom, tog han fat paa
Romanen, og han blev den mest professionelle Romanforfatter, som
Frankrig havde haft. Romanen blev ikke bare hans Fag, det blev hans
Verden, hans Virkelighed, hans Studium, hans Livsindhold, hans
Frankrig, hans Slavelænke. Han sidder alene paa sit Værelse og
arbejder paa Opbygningen af denne sin Verden, Maaned efter
Maa-ned. tolv Timer i Træk fra Midnat af. Naar en Ven taler om sin
Familie, svarer Balzac: »Lad os komme tilbage til Virkeligheden,
lad os tale om Eugenie Grandet«.
Han fortæller i sine Breve nyt om Personerne i sine Romaner.
For at fastholde Illusionen kæder han Bøgerne sammen; Personerne
fra den ene optræder i den næste. Og en Dag træder han ind hos
sin Søster, svinger sin svære Stok med Karneolknappen, tuder og
trommer og raaber: »Gratuler mig, jeg staar simpelthen i Begreb
med at blive et Geni!« Han havde fundet paa at forbinde dem
alle i en Række, »Den menneskelige Komedie«. Hans Fantasi tager
det grundigt; han ved at fortælle alting om sine Mennesker, binder
dem til Aarstal og Datum, til By, Gade og Husnummer. Han skriver
Breve for at faa at vide, hvad de og de Gader i den og den By
hedder, han gaar paa Kirkegaardene og noterer sig Navne fra
Indskrifterne paa Gravstenene. Hans Fantasi-Frankrig ligner paa et
Haar det virkelige, hver Egn har sine bestemte Familier, hver Post
beklædes af bestemte Personer; kommer der en ny, fortæller Balzac,
Balzac
1799-1850
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
