Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del. Romantik - IX. Den franske romantisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EUROPAS LITTERATURHISTORIE
181
Saarhed overfor Livets Tryk. Det er det modsatte: Ufortrødenheden
til at tage fat paa just det Arbejde, de har for sig; Raadsnarheden
i en snæver Vending; Opofrelse, Hjertensgodhed, Tjenstvillighed i
det smaa. Just saaledes kommer man til — ganske umærkeligt — at
beundre og elske et Menneske, — det er et Yndlingssujet hos George
Sand at vise, hvorledes Kærligheden paa denne Maade sniger sig
ind i Hjertet, uden at man aner det. Typisk er her den nydelige
Scene i »Djævlesumpen«, hvor den unge Enkemand Germain
»opdager« den 16-17 Aars lille Marie, da han har ladet hende følge
med sig did, hvor hun skal ud at tjene og han skal fri til den rige
Bondes Datter. Frierpresenten, de seks Agerhøns, ligger i
Sadeltasken; ude paa Marken træffer de hans lille Søn, der vil med; han
skriger og skraaler — det nytter ikke at skræmme ham med Ulvene
i Skoven — lille Marie overtaler Faderen til at tage ham op paa
Hesten. Det gaar godt, de spiser i Værtshuset hos Mor Rebec, men
siden bliver de ved Djævlesumpen overfaldet af den tætte vaade
Taage, farer vild i Skoven, og bedst som det er, sprænger Hesten
Sadelremmen, kaster Sadelen af og løber sin Vej. Saa staar
Germain der aldeles fortabt; men lille Marie har ikke tabt Hovedet.
Hun ved at fortælle, at han jo har Ildtøjet i Sadeltasken, og hun
har som Gjæterske tændt et Baal, mens Regnen strømmer ned, saa
hun faar det snart til at flamme i Vejret og faar vendt Sadelen om
og redet et Leje deri til lille Pierre. Germain finder, at de ikke
har det værst ved Ilden; men han er forfærdelig sulten. End hun?
— Nej, hun har ofte maattet lægge sig uden Aftensmad — Hm!
En Kone som du maatte være let at føde. — Jeg er ingen Kone.
Drømmer du? svarer lille Marie. — Jeg tror, jeg drømmer. Sulten
gør mig ør. — Men du har jo Vildt i din Taske. Og hun lærer
ham at pille Fuglene og stege dem mellem to Stene — det har hun
ofte gjort som Gjæterske. — Hun vilde jo være en prægtig
Krokone! Men desværre har hun ingen Kro, saa han maa nøjes med
Vand fra Sumpen. — Ah, saa han vil have Vin! Kaffe ogsaa? Kald
paa Værten: Likør til den gæve Jordbruger fra Belair! Men hvis
han er rigtig snild, skal han faa Vin ogsaa. — Kan hun hekse? —
Nej, det er intet Hekseri. Han har bestilt Flasken til hende hos
Mor Rebec; hun har bare drukket nogle Draaber deraf. Han
udbryder forbavset: »Du er den raadsnildeste Pige, jeg har truffet;
den, som gifter sig med dig, er ingen Dumrian.« »Nej, det haaber
jeg — jeg vilde heller ikke holde af nogen Dumrian.« Saa vaagner
Barnet, ser, at de er i Skoven og spørger angst, om der er slemme
Dyr dér. — Nej, langtfra — Men saa har Fader løjet, han sagde,
at Ulvene i de store Skove vilde tage mig. Au, der staar Germain
nok fast. Men Marie ved Raad: De er forbi de store Skove, vi er
i de smaa Skove, der er ingen, og kommer der en, skal Fader nok
dræbe den. »Og du ogsaa, lille Marie,« siger Barnet og klynger sig
til hende. »Ja, men du maa hjælpe mig, lille Pierre, du kan nok
slaa dem rigtig!« »Ja, vi skal slaa dem,« svarer Barnet og sætter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
