Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del. Romantik - IX. Den franske romantisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
184
JUST BING
Prospektus og i Reklameplakater, og tilslut faar vi læse dem begge
i Ordlyd, faar vi Foretagendets Regnskab opgjort i Detaljer. Balzac
ved saaledes nøje, hvilke Forhold enhver Handling har Berøring
med, hvorledes den virker paa dem og paavirkes af dem. Det var
hans Studium, han kaldte sig selv med den selvtagne Titel »Doktor
i Samfundsvidenskaben«. Det er hans Stolthed, hans
Verdenserobring. Han har en Statuette af Napoleon og indridser paa den:
»Hvad han ikke har kunnet udrette ved Sværdet, vil jeg fuldføre
ved Pennen«.
For at naa sit Maal har han overanstrengt sin Fantasi og sine
Kræfter; han døde af Overanstrengelse 50 Aar gammel, efter at have
skrevet nær 100 Bind. Han hidser sin Fantasi ved at drikke stærk
Kaffe; — han »levede af 50,000 Kopper Kaffe og døde af 50,000
Kopper Kaffe«. Han fylder sig med Virkelighedsindlryk; han kan
Gade op, Gade ned følge et Arbejderægtepar, som gaar hjem fra en
Forestilling i et Forstadsteater, lytte efter deres Dom om Stykket,
deres Samtale om Forhaabninger og Bekymringer, deres Fantaseren
om at vinde i Lotteriet; de talte om de Penge, de skulde have
betalt næste Dag, gav dem i Tankerne ud igen, paa tyve Maader,
disputerede derom og røbede under Skænderiet deres Karakter.
Balzac lyttede efter deres Klager over Vinterens Længde, Kartoflernes
Pris, Tørvenes Stigen, saa ivrig at han, siger Brandes, tilsidst levede
med i deres Liv, og som det hedder i en af hans Bøger, »følte
deres Pjalter paa sin Ryg og gik med sine Fødder i deres saaleløse
Støvler.« — Men hans Fantasi og hans Tanker er langtfra bundne
til Bøgerne. Han er Forretningsspekulant af Natur: Nu vil han
udnytte Resterne af de gamle romerske Sølvminer paa Sardinien,
Saa overflytte 60,000 polske Egetræer til Frankrig; han gør Overslag
og Beregninger, sætter sig i Gæld for at begynde, hans Fantasi
tumler med Titusinder og atter Titusinder, og Resultatet af det hele
bliver da Gælden. Den vokser ham op over Ørerne, hver Termin
er som en liden Dommedag; han maa tinge med Aagerkarle,
godsnakke med Kreditorer og opholde dem med Løfter — og stadig
ser han Gældsfængslet i Baggrunden. Samtidig har han en glubende
Appetit paa alt, hvad Paris kan byde, og et tyrestærkt Legeme, der
kan trodse alle Udsvævelser. Naar han kommer ud, ler han, saa
det skralder, af Boulevardteatrenes Farcer, gebærder sig som en
Bjørn og spiser for en hel Familie. Men han er ingen raa Bjørn,
han er en studeret Mand paa det Felt. Han er Vinkender,
Lækkermund; han er en lidenskabelig Kunstsamler, Kuriositetssamler og
Bogelsker. Han forstaar sig paa Møbler og Dragter, Stof og Snit,
han er inde i alle Hemmeligheder ved Herre- og Dametoiletterne.
Han brænder af Lyst til at gøre sig gældende: han kaster sig ind
i Politiken — end om han blev Minister? — han vil med i det
fine Selskab, dyrker sine høje Forbindelser, laver sig et adeligt
Stamtræ og Vaaben og lægger sig til et »de« i sit Navn. — Fra
hans ensomme Arbejdsværelse i Cassinigaden udgaar der en
uende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
