Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del. Romantik - IX. Den franske romantisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EUROPAS LITTERATURHISTORIE
185
lighed afTraade, som knytter ham til alle Sider af Livet i
Verdensstaden, dets Tryk, dets Møje, dets Nydelser, dets Forfængelighed.
Og Grundlaget er en grænseløs Egoisme: Balzacs Konversation drejer
sig evig og altid om det store Thema Honoré de Balzac: Balzacs Planer,
Balzacs Arbejder, Balzacs Meninger, Balzac, Balzac, Balzac. Denne
Egoisme og dens Krav til Livet er karakteristisk forskellig fra
Chateaubriands. Chateaubriand forlangte af Livet store Følelser,
høj Spænding, Indhold for sit lidenskabelige Temperament — ellers
følte han sin evige Lede ved Livet. Den har Balzac sikkert ikke
følt et Minut af sit Liv; for ham er Livet spændende nok, han
vilde aldrig forstaa en Benés »ubestemte Lidenskab«, han forlanger
kun, at hans meget bestemte Lidenskaber skal tilfredsstilles paa den
Maade, han vil. Derfor er hans
Menneskeopfattelse plump og paatagelig. — Ganske
vist er han Mystiker; men hans Mystik er
af den Art, at dens Mysterier saa at sige
kan gribes med Næverne. Materialisterne
vil nægte Viljen — nej, den eksisterer,
svarer Mystikeren Balzac, den er et elektrisk
Fluidum, som strømmer ud af Øjnene.
Hvordan skal man omvende en gammel
Gudsfornægter? Jo, Balzac fører ham til en
Søvngængerske, og straks han kommer
derfra, — gaar han til Messe. Hans Meninger
er afgjorte: Menneskene er Vilddyr, som
kæmper med hverandre; Samfundet bevares
kun ved Enevoldsmagt og Kirkemagt.
Strid og Lidenskab er da det, som
Balzac har set i sin Verden. De finere,
svævende Følelser kan hans Skildring ikke magte.
Hans unge Piger og hans ædle Karakterer
bliver Skabloner, hans Aristokrati og hans
store Kunstnere er tegnet omtrent
saale-des, som de staar for en Handelsbetjents
Fantasi; han kan ikke gengive et Land-
skabs Stemning. Men kom til Middelstandsmennesker, Underklasse,
Skurke, Uhyrer — der er Balzac Mesteren. Han ser Kampens
Spænding i hver Enkelthed. Han træder ind i et Værelse og mønstrer
Bohavet med Feltherreblik: det er Materiellet i Livets Kamp. I den
fattige Doktorlejlighed er Salonen Venteværelse, der ser man Sofaen,
saa og saa mange Lænestole og Stole; de er betrukne med det og det
Stof, der er Konsol og Thebord, Uhr under Kuppel mellem to
Kandelabre. Hvordan kan Vinduesforhængene have holdt ud saalænge?
de er jo af gult Kaliko med trykte røde Rosetter fra Jouy-Fabriken.
Forværelset er tillige Spisestue. Han aner straks den honnette
Elendighed: det er tomt den halve Dag; han forstaar den af det
røde Musselins Gardin for Vinduet til Gaarden; han ser paa Væg-
Evropas Litteraturhistorie.
23
Fig. 64. Karikatur af Balzac.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
