Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del. Romantik - IX. Den franske romantisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EUROPAS LITTERATURHISTORIE
189
dige, Skylden er hans, som har skræmt dem bort. Han begynder
med at forbande dem, og ender med at velsigne dem og dør med
Velsignelsen paa Læben.
Lidenskaben bliver en vældig Naturmagt for Balzacs Blik. Den
sluger Menneskene. Goriots Kærlighed til Døtrene, gør det ikke bare
af med hans Rigdom, men ogsaa med hans Fornuft og hans Moral.
Lidenskaben er overalt en Molok, i hvis Ildsvælg Mennesket ofrer
sig selv og alt hvad det kan rive med sig. Saaledes bliver der en
stor Tragedie, paa de mest hverdagslige Steder, paa et Kontor, i et
Butiksværelse, i et Studenterpensionat. Som Balzacs Blik gør
Menneskene til Lidenskabsuhyrer, bliver ogsaa den Kamp, de kæmper,
vældig. Han ser Forbindelsen i alting, Verden hænger sammen,
overalt er Kræfter i Bevægelse; selv om de mest ordinære Ting
staar der hele Verdenskampe. Hans Blik ser Masser, der trykker
paa og der stritter imod. En hel Verden er med i den Begivenhed,
som han lader os være Vidne til. Saaledes forstørres alting for hans
Blik, baade Karakterer og Forhold. Han selv finder det ganske
naturligt, at sammenligne en af sine smukke Slagsbrødre med Cæsar
Borgia og efter Montesquieus berømte Bog om »Romerrigets Storhed
og Forfald« døber han sin Roman om Parfymehandler Birotteaus
Skæbne for »Cæsar Birotteaus Storhed og Forfald«. Og Tingene
vokser op til kæmpemæssige Dimensioner. En Avisredaktion, et
Aktieselskab for Byggegrund-Spekulationer bliver som en hel Verdens
Centrum, hvor alle Traade mødes, Begivenheder bliver til, Ideer
bortblæses, Menneskeskæbner knuses, Menneskers Ærgerrighed og
Lidenskaber tændes, Menneskers Tankegang og Livsbetragtning
formes. Hele Tilværelsen, baade Mennesker og Forhold, bliver
saaledes overalt fuld af Naturkræfter, af Lidenskab, af Vilje, af Magt.
Denne Betragtning af Verden, denne Form af Fantasien har fra
Balzac gaaet i Arv til den franske Naturalisme.
Men der er et Skridt til i Betragtningen af Forholdet mellem
Menneskene og Tingene, som Balzac ikke tog. Han skildrer nok
Præget af Stand og Livsstilling i hver Persons Optræden, Talemaade
og Tankegang. Men han drog ikke Konsekvensen helt ud. Det var
forbeholdt det næste Slægtled. Her bliver Tingene, Forholdene,
Livsstillingerne det bestemmende. Det er fra sit Arbejde, i Gruber,
paa Kontorer, i Magasiner, paa Marken, at Mennesket faar sit
Livsinstinkt, sine Lidenskaber. Tingene indeholder hele deres Sjæleliv
og hele deres Skæbne, de bliver vældige Magter, de studeres i hver
Enkelthed, og under den detaljerede Betragtning vokser de op til
Masser, til Kolossalbilleder. De bliver til Symboler, hvori man
kan læse Menneskenes Kamp og Menneskenes Skæbne. — Det er
denne Betragtning, som bliver kunstnerisk udformet af den franske
Naturalismes Mester Emile Zola.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
