Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del. Romantik - X. Det gamle og det unge Tyskland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
192 JUST BING
former — Holbergs tit haanede philosophia instrumentalis — fik
her Indhold og kom med som Led i Verdensordenen; og stadig
hævede Tankebygningen sig højere: over Naturen Menneskeaanden,
over Aandslivet hos det enkelte Menneske Samfundets Aand, og som
den højeste Spids Aandens egen Fuldendelse i Kunst, Religion og
Videnskab. —
Havde Romantikens tidligere Filosofer villet skabe en ny Verden,
holdt Hegels virkelighedskære Natur ham her tilbage. Han
forkyndte som ledende Tanke: »Hvad der er fornuftigt, det er
virkeligt. Og hvad der er virkeligt, det er fornuftigt.« Hans Retsfilosofi
satte derfor Samfundets levende, historiske Retsbevidsthed, der fik
sit Udtryk i dets Love og dets Styre, over det enkelte Individs
moralske Følelse. Det som er blevet Magt, indeholder Retten;
det historisk bestaaende bliver da en Frihedens Organisation, ledet
af de kyndige, det vil sige Embedsmændene. Hegels Retsfilosofi
bliver Forherligelse af Rureaukratiet, og han gør stadige Udfald mod
dem, som »ved det bedre«. Men det er rigtignok en ejendommelig
Fortolkning af Bureaukratiets Væsen, han giver. Paa samme Maade
holder han i sin Religionsfilosofi fast ved den bestaaende Religions
Former, men opfatter dem efter sin Filosofis Ideer. Det hænger
sammen med hans Virkelighedskærhed. Hegels Filosofi vilde ikke
bygge Verden, den vilde opfatte den saa, at den gjorde sig til et
med den blivende Virkelighed. Men den bliver derved paa en Maade
en Efterpaa-Tænkning, saa man uvilkaarlig maa mindes Heines Ord,
at en Tysker ved alt, hvad han gør, »sich auch etwas dabei denkt.«
.Men denne Filosofi var et tveegget Sværd. Vel maatte man spørge
sig: var disse 36 Fyrster med deres Regeringer, der undertrykte
Mennesketanken ved sin Censurs Forbud, der forfulgte den ved
Universiteterne hos Professorer og Studenter, der nervøst spionerede,
hvor Ungdommens Gæring rørte sig — var den Frihedens
Organisation gennem det tyske Folks sædelige Bevidsthed? Og hvis ikke
— saa var den jo ingen Virkelighed, den var bare et Skin. En
af de demokratiske Forfattere, Robert Prutz, har siden skrevet en
Komedie om denne Modsætning. »Den politiske Barselstue«. Der
er der to Kvinder, en blegfed blond Dame med vandblaa Øjne, og
en Tiggerske med ædelt, lidende Træk, der strides om, hvem der
er den rette Germania. Den blonde Dame fortæller om sig alt,
hvad romantisk Lyrik og historisk Usselhed kan fortælle om
Tyskland: at hun i Oldtiden laa paa Bjørnehuder og drak Mjød af Horn,
i Middelalderen kyssede Pavens Tøffel og fromt byggede Kirker og
Klostre, derefter mildt og fredelig tog mod Lussinger af alle Naboer og
nu gør alt hvad der ønskes, bare Herren fløjter, »er en fuldkommen
Pudel«. Nu er hun efter ministeriel Skrivelse bleven frugtsommelig.
Forsvar mig, Gendarmer — og jeg lover at gøre min Søn til
Gendarm. Den anden Kvinde svarer: det er Regeringernes Tyskland,
— men ikke Folkets. Det kender hende ikke. Og hun kalder paa
de bundne Trælle at hjælpe hende. Pludselig faar Blondinen heftige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
