Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del. Romantik - X. Det gamle og det unge Tyskland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EUROPAS LITTERATURHISTORIE 193
Veer og med ét sprænges hun som en Støvbold, og op af Røgen ses
Taageskikkëlser: alle romantiske Sværmere, der er opfyldt af
Middelalderens Herlighed, alle Pedanter og Fromlere, alle forsigtige
liberale, der istemmer Omkvædet:
Altid langsomt afsted, altid langsomt afsted
at det preussiske Fremskridt kan vinde med.
Vilde Hegels Filosofi saaledes være Verden, Virkeligheden, Livet,s
saa erklærede Tysklands anden store Filosof Schopenhauer selve
Livets Princip Krig.
Viljen var hos ham Løsningen paa Verdensgaaden. Hvad er
Verden? Vor Forestilling. Hverken sand eller ikke sand. Vi
for-staar den ikke, uden forsaavidt vi kan knytte den sammen i
lovmæssig Følgesammenhæng, i Rum og i Tid, fra Aarsag til Virkning,
fra Motiv til Handling. Den »Ding an sich«, som ligger udenfor denne
Sammenhæng kan vi ikke erkende direkte. Og dog: denne
Tilværelsens Kærne bor i os selv. Vi, som forestiller os Verden, vi
er ikke bare Tankevæsner, er ikke et »Englehoved med Vinger og
uden Legeme.« Vi optræder i Verden med vort Legeme og i dette
Legeme ligger Gaadens Løsning; hver dets Handling er nemlig en
Aabenbarelse af vor Vilje. Mit Legeme og min Vilje er et. Viljen
i mig har ingen Grund, den er det oprindelige, hele Jeg. Og er vi
klare herover, saa opdager vi ogsaa, at Viljen er Verdens Princip,
den rører sig i Dyret, vokser i Planten, vender Magneten mod
Nordpolen. Selv Tyngdekraften er en Slags Vilje. Gennem hele Naturen
gaar »Viljen til Livet«, alt trænger sig frem for at leve Livet i den
højst mulige Form. Derfor bliver Livet Kamp og Trængsel, Jag og
Angst. Denne Vilje til Livet driver os alle, og den faar os til at
mene, at Livet er godt. Men den er en Bedrager. Erfaring lærer,
at Livet er Lidelser af alle Slags og paa alle Hold. Og selve denne
Vilje til Livet er en Kval for os, et Begær, en Brynde, som gør os
ulykkelige. Kun naar den tilfredsstilles, er vi lykkelige. Lykke,
Nydelse er derfor Lidelsens Ophør, — det er Leopardis Sætning,
som her fremtræder i Filosofdragt. Det viser sig bedst deri, at naar
Begæret stadig tilfredsstilles, gør Vanen en sløv for Nydelsen. Men
lad saa Vanen brydes. — se, da bliver Smerten saa meget større,
netop fordi Vanen i denne Tilfredsstillelse er blevet fast. —
Mængden gaar sløv gennem denne Ulykke, men Genierne forstaar dens
Elendighed — det er atter et Berøringspunkt mellem Schopenhauer
og Leopardi. Thi hos dem udvikler Erkendelsen sig til en
selvstændig Magt. Fra først af er det bare et Middel for »Viljen til
Livet«, et Vaaben i Livets Kamp; man lærer at forstaa Verden, for
des raskere at komme frem i Verden. Men jo højere den er
udviklet, des mere bliver den en selvstændig Magt; den øver sin
Kritik mod selve Drivkraften, Livsviljen. Den indser, at den intet
har med Fornuften og dens Love at gøre. Erkendelsen kan ikke
styre Viljen.
24
Schopenhauer
: 1788-1860
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
