Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del. Romantik - X. Det gamle og det unge Tyskland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EUROPAS LITTERATURHISTORIE
203
Blødhed og dens Trods, dens Ironi og dens Hjertesaarhed, dens
Tro og dens Tvivl, alt faar hos ham Lov at komme til Orde, og
intet faar Lov at beholde Herredømmet. Han udformer ikke
Stemningen, for at den skal blive staaende fast præget, man føler hele
den bevægede Verden af mangeslags Stemninger, der kæmper med
den. Spottens isnende Vind ryster Bladene af den Lund, hvor
Inderligheden havde sin stille Verden; man leger og spøger paa
Jordens grønne Enge; saa gynger Grunden, brister, man ser ned i en
brændende Verden af skjult Kval under de muntre, smilende Enge.
Intet er her at stole paa, undtagen Bevægelsen. Som hos Heine,
saa hos alle moderne Mennesker. Indtrykkene er for mangeartede,
Modtageligheden for stor, til at noget skal kunne bestaa. Der er
faa af os, som naar de griber ind i sin egen Barm, der ikke finder
noget af Heinrich Heine.
Den Verden, hvoraf Heines Geni hævede sig frem, var i det
Ydre rolig, Reaktionen havde sejret og dens Herredømme
gennemførtes skrapt. Men det bølgede under OverfTaden, og
Julirevolutionen bragte Bølgerne til at slaa i Vejret. Agitationen blev et Element
i Tysklands Aandsverden, som aldrig før; den slugte mangen
Begavelse i sin Tjeneste. Mangen en, der havde arbejdet efter Principper
og med Ro, opgav enhver Tanke paa Principperne og fandt, at det
kun gjaldt om at slaa løs. Allerede i 1820erne oplraadte en
Agitatorbegavelse, Wolfgang Mentzel, og gjorde et svært Postyr. Det var
Studenterburschen i Litteraturen; han var kristelig-germansk og
dertil liberal. Med en Frejdighed uden Lige gik han mir nichts, dir
nichts løs paa Goethes Geni, fik ham reduceret til et Nydelsesmenneske
med nogen poetisk Begavelse. Han mønstrede den tyske Litteratur
i en Nedrakningsstil, der gjorde Opsigt, og han har været en af
dem, der har bidraget til, at Kunsten at sige Grovheder er blevet
et saa væsentligt Element i Kritiken. Det liberale hos ham
blegnede snart, det germansk-kristelige blev stadig mere fremtrædende,
og efter 1830 var han Hovedmanden for dem, der i Moralens og
Tyskhedens Navn slog Allarm overfor de unge fransk-forgiftede
Forfattere. *
Langt betydeligere er hans Modstander Ludvig Börne, Tysklands
store radikale Journalist fra Julirevolutionens Tid.
Börne var Jøde, født i Jødegaden i Frankfurt. Revolutionen
gjorde Jøderne ligestillede med de andre Statsborgere, og det franske
Herredømme under Napoleon gennemførte det for Frankfurts
Vedkommende. Men den unge Student Juda Løv Baruch (det var
Børnes oprindelige Navn) var som alle andre tyske Studenter opfyldt
af Tanken paa Tysklands Frihed og Enhed, og da han efter sine
Studiers Afslutning var blevet »Aktuarius«, skrev han fnysende tysk
fædrelandske Artikler. Frihedskrigen kom, Frihedskrigen endte og
med den Friheden. Jøderne blev sat tilbage i sin gamle Stilling
udenfor de tyske Borgeres Samfund, Börne maatte opgive sit
Embede. Saa blev han Redaktør af et Tidsskrift; karakteristisk for
Börne
1786-1837
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
