Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del. Romantik - X. Det gamle og det unge Tyskland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
208
JUST BING
da hun ser deres Forvirring, hører deres Svar, — da føler hun, at
hun her staar overfor det uundgaaelige; en saadan Kærlighed
for-maar hun, den store Digterinde, ikke at indgyde den unge Mand;
hun formaar det ikke, netop fordi hun er den store Digterinde.
For hende, der har givet hele sin Sjæl til den store Kærlighed, er
der kun én Udvej. Fordi hun er den store Digterinde, maa hun
gøre Springet fra den levkadiske Klippe. Paa den ene Side ser vi
her Østrigerens Forkærlighed for de enkle hjertensgode Mennesker,
paa den anden Side føler vi en Variation af den Klage, Vignys
Moses raaber ud til Herren: Jeg har levet, o Herre, i Magt og i Øde.
Saa kommer Sapfos Skikkelse til midt i den fortræffelig tegnede
antike Verden til at faa et moderne Drag, hun bliver Kunstnerinde,
bliver en Corinna, den store og uforstaaede Kvinde fra det 19de
Aarhundrede.
Ogsaa med en anden af Grillparzers Skikkelser, Bancbanus, en
ungarsk Helt fra det 13de Aarhundrede, er det samme Tilfælde.
Han er »en tro Tjener af sin Herre«; der blindt lyder og udfører
hans oprørende Befalinger, fordi han har svoret ham Troskab, og
netop i denne blinde Troskab ser Grillparzer noget stort hos ham.
Paa samme Maade har Vigny prist Storheden f Soldatens blinde
Lydighed overfor hans foresattes grusomme Ordrer. Denne
Bancbanus er Grillparzer selv, den korrekte Embedsmand under
Metter-nichs Styre, som har de liberale Epigrammer vel nedlaaset i sin
Pult. Men man spørger sig selv, baade overfor den ideale Officer
Vigny, og overfor den veldresserede bureaukratiske Embedsmand
Grillparzer, om Lydigheden virkelig kan sluge Mennesket saaledes,
uden at forringe dets Værdi, og denne Tvivl kølner Deltagelsen
ialfald overfor Grillparzers tro Herretjener.
I de andre Grillparzers Dramaer er Karaktertegningen ført med
sikker Haand, og netop det moderne gør de antike og middelalderske
Skikkelser forstaaelige. I »Havets og Elskovens Bølger« har
Grillparzer i Heltinden Hero gengivet Billedet af en Dame af sin
Omgangskreds, og dette individuelle, som han har lagt ind i Skikkelsen
fra det blege Sagn om Hero og Leander,*) gør den sympatisk for
os. Men fremfor alle Grillparzers antike Skikkelser er hans Medea
storartet. Hun er Barbarkvinden overfor Hellenerne, Tigerinden i
Elskov, i Had, i Hævn, den vilde, rasende, ødelæggende
Lidenskab uden Fornuft, uden moralsk Følelse, uden Menneskelighed.
Man mærker, at det østrigste Monarki ligger paa Civilisationens
Østgrænse.
Overfor Grillparzer bliver det »unge Tysklands« Dramatikere og
Menneskeskildrere ringe; ingen har det sikre Herredømme, ingen
den vise kunstneriske Ro som han, og derfor skyder hos dem
*) Sagnet forlæiler, at Leander svømmede over Bosporos-Sundet mellem Europa
og Asien for at komme til Stævnemødet med Hero. Ën Storm blæste op, og
Hero fandt sin Elsker paa Stranden som Lig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
