Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del. Romantik - X. Det gamle og det unge Tyskland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EUROPAS LITTERATURHISTORIE
207
Fig. 73. Grillparzer.
liberale Emigrammer i Skuffen og laaste for. Hans Forfatterskab
naar fra 1817 til 1840: da faldt et Lystspil »Ve den som lyver«
igennem; Grillparzer gemte forbitret sine Arbejder fra den Tid af.
Hans 80aars Fødselsdag 1871 gav Anledning til en storartet
Hyldning af Østrigs store Nationaldigter. Men Anerkendelsen var kommet
for sent; den gamle Ungkarl var blevet sur og bitter.
Grillparzer begyndte som Romantiker med »Skæbnetragedien«
Die Ahnfrau. Han besad et Theaterinstinkt af første Rang. Der var
i Stykket Scener, som i dramatisk Virkning kunde sidestilles med
Kleist. Ikke for intet fortæller ^Forfatteren, Jat naar han skrev sine
Stykker, saa han dem i Tanken opførte paa Scenen. Dette Træk
blev fast ved alle hans senere
dramatiske Digtninge; de er alle
virkningsfulde, men der er ikke
frit for, at der er en hel Del
The-atereffekt i dem. Aldeles
mesterlig forstaar han at knytte Knuder
og at løse dem. I Stykket
»Drømmen, et Liv« forstaar han i to
Akter at sætte den unge
ærgerrige Rustans Drøm i Scene. Han
kommer til Kongens Hof, alle
Ærgerrighedens Fristelser lokker
og gløder og fanger ham, de mest
spændende Situationer taarner sig
op, han begaar den ene
Forbrydelse efter den anden, Handlingen
skifter og udvikler sig med
Feberhast, alt jager forbi som
Taage-billeder, alt ængster som et
Mareridt. Er det Liv, som synes at
være Spøgelse, eller Spøgelse, som
synes at blive Liv? Og det hele
har til Hensigt at advare og
hel
brede. Rustan vaagner op til Beslutning om at lade Hoffets Ære
og Glans fare og leve i Hjemmets enkle og beskedne Lykke. Det
er den stadig tilbagevendende Tendens hos Grillparzer.
Men denne Hovedidé faar undertiden en ejendommelig Bifarve,
som bringer os til at tænke paa Vigny, og som giver Grillparzers
Drama et ejendommeligt moderne romantisk Præg. Lykken ligger
i det enkle og jævne, — altsaa: Geniet er uforeneligt med Livets
Lykke. Sapfo, den store Digterinde, elsker Phaon, og han er
betagen af hende. Men da han saa træffer den yndige lille Melitta,
vokser en Kærlighed, født af Ungdom og Tiltro, op hos dem begge.
Det er henrivende skildret, hvorledes denne Kærlighed begynder og
udvikler sig. Og den driver dem til at flygte sammen; men de
indhentes, og bliver ført frem for Sapfo. Da hun ser dem for sig,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
