- Project Runeberg -  Europas Litteraturhistorie i det 19de Aarhundrede : Grundlinier og Hovedværker /
221

(1906) [MARC] Author: Just Bing
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del. Romantik - XI. Den engelske roman

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

EUROPAS LITTERATURHISTORIE

221

XI. DEN ENGELSKE ROMAN.

I Aarene før 1848, da Frankrig sad tilsyneladende roligt under
Ludvig Filips »Paraplyregimente«, var der et politisk Slagord, der
hed »den rette Middelvej«, le Juste Milieu. Det var Borgerstandens
og de gode Hjems Politik, liberal i Grundsætningerne og
konservativ i Praksis; den var fuld af Foragt for alle romantisk-reaktionære
Doktriner; den trak paa Skuldrene af alle romantiske
Omvæltnings-theorier. Den tog Verden, som den var, den ophjalp Industri og
Samfærdsel og gjorde sig nyttig, vilde være sund og fornuftig, den
søgte at undgaa alle Talemaader og alle Anstød.

Omtrent ved den samme Tid vokser der op en Litteratur, som
man kunde betegne som det litterære Juste-Milieu. Det er
Borger-aandens Repræsentant i Litteraturen. Dens Vækst har sin Rod i
det gode Hjem; den vil være sund og nøgtern. Den vil bort fra
Romantikens Dæmoner og Halvguder; den fremstiller gerne,
hvorledes de Romantikens Karakterer, som savner Hold i Livet, Flid og
Energi, nødvendigvis kommer til at strande paa Livets mange Skær.
Den elskede Livet; vistnok ser den megen Uret og Urimelighed her
i Verden; den vil rette og forbedre, den vil vise Vej; men den vil
ikke omstyrte. Den ser hellere Virkeligheden lidt lysere og
smukkere end den er, end omvendt. Og selv hvor Verden for den er
et »Forfængelighedens Marked«, hvor der er fuldt baade af Narre
og af Syndere, er det i den sunde og gode Menneskeligheds Navn,
den svinger Riset over dem. Denne Retning kan forfølges gennem
de fleste europæiske Lande. I Frankrig er George Sands senere
Værker — fra Bondeforlællingerne af — dens ypperste og
elskværdigste Repræsentant. I England staar denne Litteraturgruppe
skarpest afgrænset, og den naar dér sin højeste Blomstring i de tre
store engelske Romanforfattere Dickens, Thackeray og George Eliot.
I Tyskland behersker denne Retning Romanlitteraturen fra Auerbach
ned til Paul Heyse. — Denne Litteratur er steget ned fra
Romantikens Højder for at bo og bygge blandt Menneskene; den gør sig
det fortroligt og hyggeligt mellem dem. Arbejde og
Menneskekærlighed er dens ledende Principper; Hjemliv og Familieliv deres
Moderjord. Den ser paa Verden med lunt Humør — man kan lede længe
efter saa humørfyldte Forfattere som Dickens i England og Fritz
Reuter i Tyskland. Den elsker den dygtige, derfor tager den Parti
for Borger og mod Adelsmand og det fine Selskab, der faar slem
Medfart hos Dickens og Thackeray i England og hos Freytag i
Tyskland. Den er demokratisk, den vil kæmpe med i de sociale
Kampe og tager Parti for de lidende og undertrykte (Saa, Auerbach,
Spielhagen, Dickens). Men dens Agitation er ikke af den Art, at
den vil efterlade et oprivende Indtryk. Og den vil ikke rive ned
uden at bygge op; den indtager en bestemt moralsk Holdning, og
enkelte af dens Forfattere — George Eliot i England, Gottfried Kellei

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 19:30:24 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jbeurlit/0223.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free