Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del. Romantik - XI. Den engelske roman
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
222
JUST BING
i Tyskland — sætter sig det Maal at være sit Folks Opdragere. —
Saaledes kommer disse Forfattere til at interessere sig for
Hverdagens Verden og Liv, og stadig at have Øjnene med sig rundt om i
Verden. Men de iagttager ikke blot for at gøre Iagttagelser; de
fremstiller ikke for at fremvise et levende Billede; de elsker eller
hader den Verden, de skildrer; de pisker den snart med Satire, de
omfavner den snart som Idyl. Og i begge Tilfælde er det ikke frit
for, at de arrangerer det hele en Smule, at Alting kan gaa saa godt
eller saa slet, som det passer dem at vise frem for Læseren.
Hvad England angaar, saa er det betegnende, at de tre store
Romanforfattere begynder som Humorister, Dickens med sine Skitser,
Thackeray med sine Artikler i
Punch, senere udgivet som
»Snobbernes Bog«, George Eliot med
sine lune Præstegaardsfortællinger
(Scenes of Clerical Life). Det er
paa den Maade Borgerstanden gør
sin Indtrædelse i Romanverdenen.
England havde, da disse
Romanforfattere optraadte, faaet en
aristokratisk Roman, hvis
Hovedrepræsentant var Sir Edward Lytton
Bulwer. Det var Bøger med
rigtige Aristokrater til
Hovedpersoner. Bulwers Pelham blev straks
Typen for Spidserne blandt
Englands flotte Ungdom, blaseret til
det yderste, fuldstændig sikker og
uendelig imponerende i Holdning
og Klædedragt, Sejrherre overalt,
hvor der er Kvinder til Stede,
ikke mindst, fordi der om ham
staar Duften af uendelige
Kærligheds- og Flotheds-Eventyr.
Bul
wer kunde ogsaa servere spændende Forbryderromaner, som Eugen
Aram. Siden skrev han de i vore Forældres Tid saa højt
beundrede »Min Novelle« og »Hvad vilde han gøre dermed«, hvor de
bekendte bulwerske Adelsmænd, de blege Riddere uden Plet og Rynke,
isnende kolde i det ydre og med Hjertesaaret blødende i det indre,
holdt alle Damers Lys tændte om Natten, til de 3—4 Bind var
slugt, og Tanken kredsede i sværmende Tilbedelse af disse
høj-baarne og ophøjede Eksemplarer af Menneskeslægten. Ak, Tiden
har taget stærkt paa disse ædle! Det er vistnok gaaet nedad med
de borgerlige Romanforfatteres Ry; Dickens er ikke nær saa meget
Familiebibel nu, som for en Menneskealder siden. Men det kan
dog ikke sammenlignes med det Kursfald, de bulwerske Romaner
har lidt. Deres Helte, deres Aand, deres Kunst er nu helt for-
Bulwer
1803—1873
Fig. 71. Edward Bulwer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
